Hvert år deltager særligt nye forældre i Skoleforeningen i danskkurser. De fleste kurser er i voksenundervisnings regi. De finder sted lokalt, for det meste i skolerne, men også som ugekurser, godkendt af den tyske »Bildungsurlaub«, for eksempel på Jaruplund Højskole.
I sidste uge mødtes ti elever til et dansk kursus på niveau 7 på Jaruplund Højskole.
Niveau 7 betyder, at kursisterne i teorien har gennemgået syv kurser, hver af dem på 39 timer. Nogle kursister har måske ikke haft kurser på alle niveauer. Det afhænger af de danskkundskaber, de har i forvejen. Men nogle af dem har været med fra dengang, de slet ikke talte dansk. Niveau syv er det sidste kursus i rækken. Senest på dette tidspunkt er de klædt sprogligt på til at følge deres børns danske skolegang samt dagligdagen i mindretallet.
Niveau syv
Kurset på niveau syv handler om politik, kultur og grænselandet. Kursisterne møder blandt andet SSW's forretningsfører, Martin Lorenzen, for at høre om mindretalspolitik.
Og hvad har kursisterne så lært i syv gange 39 timer? Steffen fra Harreslev føler sig godt rustet.
- Min kone kommer fra den danske mindretal. Vores børn går både i en dansk børnehave og skole, fortæller han på flydende dansk.
- Jeg værdsætter virkelig den oplevelse, det giver vores børn at vokse op i mindretallet. Det er berigende for dem, og selvfølgelig også for mig. Vores familie har mange samtaler om vores kulturelle baggrund. Børnene har den unikke evne til at skifte mellem de to sprog, og det imponerer mig virkelig. I dag deltager jeg aktivt, for eksempel til forældremøder på skolen. Jeg forstår det hele og kommunikerer så godt som muligt. Jeg synes, det fungerer ret godt, og jeg føler mig klar til at tage del i mindretalssamfundet, fortæller Steffen.
Helt fra bunden
Med en ren tysk baggrund har han lært det danske sprog helt fra bunden. Og det har ikke kun haft den vigtige effekt, at han kan følge sine børns opvækst i mindretallet. Han har nogle faglige færdigheder, som han senere har kunnet koble med sin sprogtilegnelse:
- At jeg har lært dansk har givet mig nye muligheder inden for mit arbejdsliv. I dag arbejder jeg i Skoleforeningens tekniske afdeling. Det var en udfordring i begyndelsen, da jeg ikke var så dygtig til at tale dansk, men nu er jeg meget bedre til det. Jeg kommunikerer dagligt med lederne i daginstitutioner og skoler, og det fungerer godt. Jeg har også deltaget i længerevarende kurser og ugentlige kurser for at forbedre mine sprogfærdigheder. Jeg føler mig virkelig klar til at håndtere alle aspekter af mit liv i mindretallet, siger han.
Øve, øve
Sabrina fra Skovby har en lignende historie. Både hun og hendes mand har valgt det danske til.
- Da min datter startede i dansk børnehave, var det helt klart for mig, at jeg ville involvere mig. Og det betød selvfølgelig, at jeg skulle lære dansk, for det var sproget i institutionen. I starten var det svært, men jeg satte mig ned og øvede og øvede og lærte sproget. Jeg gik ind i børnehavens samarbejdsråd og lyttede. Det var anstrengende møder, men jeg blev bedre og bedre til det. Jeg deltog i mange danskkurser og brugte det, jeg havde lært. Da jeg blev bedre, arbejdede jeg som vikar i børnehaven, og i dag arbejder jeg i en skolefritidsordning i Slesvig, fortæller hun.
Sabrina er rigtig glad for, at hun har tilegnet sig det danske sprog, for i dag sidder hun til arrangementer i datterens skole og følger helt naturligt med.
Sproget er dansk
- Sproget er dansk. Og når jeg ser min datter på scenen, for eksempel til en julekoncert, er jeg glad. Børnene gør sig så meget umage, og det har de fortjent, at vi som forældre kan følge med i deres danske opvækst, siger hun.
Det er en broget flok, som har taget en uges »Bildungsurlaub« for at komme på danskkursus
på Jaruplund Højskole.
Holde hovedet i gang
Heino bor i Niedersachsen, tæt på Bremen. Ønsket om at lære dansk udsprang af nogle ferieophold i Danmark. Han besluttede sig for at lære dansk, selvom han var i 40'erne.
- Også for at holde hovedet i gang. For at gøre noget for hjernen, siger Heino.
En anden kursist er Eva. Hun bor i dag i München, men for 30 år siden læste hun et år i Odense. Og hun har haft ønsket om at holde det sprog, hun lærte dengang, i live. Derfor går hun stadig på danskkurser.
Lukas blev forelsket i en dansker. I dag bor han med sin kone og børn i Danmark og lærer fortsat sproget.
Kursets underviser, Walter Paulsen, er også en del af den brogede flok. Han kommer oprindeligt fra det tyske mindretal i Sønderjylland. Hans hjemmesprog var sønderjysk. Ikke dansk og heller ikke tysk.
Danskkurset på Jaruplund Højskole er mangfoldigt. Det har mange forskellige tilgange – ligesom det danske mindretal i Sydslesvig.
På sit møde torsdag den 25. april besluttede Skoleforeningens styrelse at flytte to punkter, referatet af et møde, som nogle af styrelsesmedlemmerne har haft med driftsrådet, og forvaltningens samarbejde med driftsrådet, fra den lukkede til den åbne del af mødet.
Det er en ordentlig flok førskolebørn, der er i Hiort Lorenzen Skolens Børnehave i Slesvig, men de 44 sydslesvigske børn var faktisk i undertal, da der den 19. marts var tre børnehaveklasser med i alt 60 børn fra Hærvejsskolen i Rødekro på besøg.
Grundet sanering mangler en hel underetage på Store Vi-Vanderup Danske Skole. Der må derfor tænkes ud af boksen for at finde plads til at gå i skole.