Overskud er egentlig et rødt nul

Investeringer i digitalisering og flere tilskud på dagtilbudsområdet præger regnskabsåret 2022.

Overskud er egentlig et  rødt nul

Skoleforeningens fællesråd godkendte enstemmigt regnskabet for 2022 op sit møde i Husum torsdag aften. Dansk Skoleforening for Sydslesvig går ud af regnskabsåret 2022 med et overskud på lidt under 3 millioner euro. 

Overskuddet skyldes salg af den gamle danske børnehave på Sild. Indtægterne fra salget er øremærket til gennemførelsen af helhedskonceptet for mindretallet på øen, herunder ombygningen af Sild Danske Skole. Uden dette salg havde Skoleforeningen haft et lille underskud.

Regnskabet har været præget både af ekstra udgifter og flere indtægter. Der var blandt andet flere udgifter til IT i kølvandet på det tyske tilskudsprogram »Digitalpakt«. Her fik Skoleforeningen et tilskud på en million euro, men har selv investeret yderligere en halv million euro. Øgede udgifter til lønninger inden for dagtilbud på 650.000 euro blev mere end udlignet med merindtægter på dagtilbudsområdet fra landet, kredse og kommuner på ca. 2 mio. euro.

I alt har Skoleforeningen haft indtægter på over 147 mio. euro. Cirka 40 procent af indtægterne kommer fra Danmark, cirka 30 procent fra landet Slesvig-Holsten, som primært går til skoledrift og cirka 20 procent fra kommunerne og kredsene, som primært går til dagtilbud. De sidste 10 procent er blandt andet brugerbetaling (5 procent), som går til dagtilbud og SFO/HFO- indtægter (1 procent).

Ser man på tilskudsudviklingen over de seneste ti år, er det især påfaldende, at den aktivitetsudvikling, det offentlige i Tyskland har ønsket, har ført til en massiv stigning i tilskud til de organisationer, som driver dagtilbud. Skoleforeningens tilskud fra kommuner og kredse er således steget med 166 procent i denne periode.

Skoleforeningen er en lønintensiv organisation. Mere end 75 procent af indtægterne bliver således brugt på lønninger og andre personalerelaterede udgifter.

I forhold til budgettet for 2023 får Skoleforeningen en stigning på cirka 1,6 millioner euro fra Sydslesvigudvalget efter, at Skoleforeningen ingen fremskrivning havde i 2022. Også indtægterne fra Slesvig-Holsten og kredse og kommuner forbliver på et højt niveau, trods ekstraordinære tilskud inde i tallene for 2022. Skoleforeningen budgetterer med følgende stigninger i udgifter i forhold til budget 2022: 5 mio. euro på de personalerelaterede udgifter pga. stigende lønninger og udgifter til socialforsikring og pensioner. 1,4 mio. euro til vedligehold og eftersyn, som stort set ædes af inflationen.

Skolefritidsområdet er et af de områder, som står foran en større udvikling. I 2026 har delstaten udstillet en pladsgaranti til alle forældre. Det kommer også til at betyde en nyordning af tilskud på dette område.


Royal udfordring for de ældste i Nibøl

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Inspireret af januars tronskifte i Danmark, har de ældste elever i Nibøl lavet egne monogrammer. Og det har på været med til at løfte fællesskabet.

Førstehjælp på skoleskemaet

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

For nylig havde Treja Danske Skole sat en hel formiddag af til at lære førstehjælp. Men det kunne sagtens have meget mere.

Scroll to top