Det er dit liv – det er dine valg

Tirsdag var DrugRebels på besøg på Duborg-Skolen for at fortælle om stoffer – med alt andet end løftede pegefingre.

»Det er dit liv. Det er dine valg«, starter DrugRebels præsentationen af sig selv på sin hjemmeside, drugrebels.dk.

»DrugRebels oplyser unge om rusmidler, klæder dem på til at træffe et bevidst valg og gør flere i stand til at vælge stofferne fra«, hedder det videre på hjemmesiden, og det sker blandt andet ved, at repræsentanter for organisationen tager ud og snakker med de unge.

Det gjorde to af dem tirsdag formiddag på Duborg-Skolen, hvor først 7.-9. klasse og gæster fra Gustav Johannsen-Skolen og dernæst 10.-12. årgang blev klogere på rusmidler og deres mulige konsekvenser. Uden formaninger, men med fakta og ud fra et helt personligt synspunkt.

De to var Camille og Julius. Camille er snart færdiguddannet læge og beskæftiger sig med rusmidler og deres indvirkning på kroppen, og Julius har selv været ude i et misbrug, der betød, at han smed størstedelen af sine teenageår væk i hash og alverdens andre stoffer toppet med psykoser og selvmords-tanker.

- Det her oplæg er så vigtigt, at det bør alle skoleelever høre. De unge søger og afsøger alle mulige ting, og ikke alt er lige godt. Her prøver vi at give dem perspektiv og mulighed for at møde nogle mennesker, der har prøvet nogle alt for vilde ting, sagde Duborg-rektor Heino Aggedam, der mødte DrugRebels første gang for otte år siden.

Det var en oplevelse, der ifølge ham selv gjorde ham »til et lidt bedre menneske«, så han bookede DrugRebels til at besøge Duborg-Skolen for to-tre år siden og altså igen nu.

Lisa Zeinar og Johanna Petersen, begge 8.c:

- Vi fik meget ud af DrugRebels’ besøg. Julius’ fortælling og det gruppepres, han var ude for, gjorde størst indtryk. - Vi skal ikke begynde at tage stoffer. Det kan ende dårligt. Man kan blive syg og miste mange venner.

Ønske om at høre til

Og det var nogle meget stille elever i skolens fællesareal, der lyttede til de to DrugRebeller.

- Det er jeres liv. Så det her er ikke en løftet pegefinger. Jeg vil bare fortælle jer min historie, startede Julius. 

Og så fortalte han om, hvordan han drak sin første øl og røg sin første cigaret som 13-årig, fik sin første joint som 14-årig og prøvede kokain første gang i en alder af 15 år. 

Det hele begyndte, da Julius syntes, det var hårdt at gå i skole. Han følte sig ikke rigtig som de andre, men havde et ønske om at høre til.

Han gav den som klassens klovn for at få den opmærksomhed, der gjorde, at han følte sig som en del af fællesskabet, og han røg ind i nogle ældre drenge, han så op til. Og derfra tog det fart. 

De nye venner var de forkerte venner, og Julius fortalte om gruppepres og om at frastøde de ellers rigtige venner. Om at mobbe dem, man ville ønske, man var ligesom og om at tage en maske og en ligeglad attitude på for at dække over, at man bare har det ad helvede til. 

Meget af miste

I 10. klasse tog Julius alle stoffer undtagen heroin, og vejen tilbage syntes længere end nogensinde før. 

Han fortalte, hvordan han oplevede en hashpsykose første dag i gymnasiet, som han droppede ud af, inden han fik begyndt. Og han fortalte, hvordan en psykose var ved at tage livet af en af hans venner. Den ven, som begyndte at ryge hash, fordi Julius syntes, det var en god ide, og hvordan den ven kom så langt ud i tovene, at han aldrig er kommet tilbage. 

Han fortalte om selvskade og selvmordstanker og om den hjælp, han til sidst tog imod, og som endte med at redde hans liv. 

- Jeg håber, min fortælling kan have en indflydelse på jer første gang, I står foran det her, sagde han til eleverne og mente med »det her« stoffer af enhver art.

- Måske tænker I over, om I gør det for jeres egen skyld, eller om det er gruppepres. Eller måske, om I selv er den, der presser en anden til noget, sagde Julius.

Julius er ude af misbruget, men med indlæringsvanskeligheder og hukommelsesbesvær, uden helt at kunne føle reel glæde og med regelmæssige besøg hos en psykiater.

- Der er meget at miste, sluttede han sin fortælling.

Nikolai Mailand og Younes Bouiffer, 11. årgang:

- Det gør større indtryk, at det er en som Julius, der fortæller om rusmidler og deres konsekvenser, end hvis en lærer eller forælder gør det. Det er mere troværdigt. Det er hans egen historie, han har selv oplevet det, så han ved, hvad han snakker om. 

Den onde spiral

Camille tog efterfølgende tilhørerne på »en rejse gennem krop og hjerne« for at fortælle, hvad rusmidler gør ved en. 

Hun fortalte om hjernens belønningstof dopamin, som får os til at føle os godt tilpas, og som vi hurtigt kan forfalde til hele tiden at ville have mere af.

Belønningen fra hurtige dopaminudløsere som eksempelvis rusmidler, kan overstimulere hjernens dopaminsystem, og det fører nemt til en afhængighed, det er umådeligt svært at komme ud af.

Hjernen frigiver mindre dopamin, så når stofferne holder op med at virke, har man det værre end skidt. Og så søger man igen den hurtige belønning, og den onde spiral er godt i gang. 

At ende i en sådan spiral kan ske for enhver, og Camille opfordrede de unge til at række ud til og hjælpe hinanden, hvis man er på vej ud eller er midt i et misbrug eller oplever en ven være på vej i den forkerte retning.

Men de skal også huske at være unge, lød opfordringen, da hun sluttede af med et:

- I skal passe godt på hinanden. Og I skal have det megasjovt!

Belønning med dopamin

Hjernen er designet til at tilpasse sig. Når den gentagne gange bombarderes med kunstig dopaminfrigivelse, reagerer den ved at skrue ned for sin egen dopaminproduktion og reducere antallet af dopaminreceptorer.

Det er hjernens måde at genfinde balance på.

Men konsekvensen er alvorlig: Du har nu brug for stoffet blot for at føle dig normal. Og du skal have mere og mere for at opnå den samme effekt. Det er mekanismen bag toleranceudvikling - et af de klassiske kendetegn ved misbrug.

www.danskmisbrugsbehandling.dk

Brug for hjælp?

Har du eller nogen, du kender, brug for hjælp, kan du ringe til Sucht- und Drogen-Hotline på tlf.: +49 (0)1806 313031 eller Giftlinjen på tlf.: +45 8212 1212.

Begge har åbent hele døgnet.