100 års-fest for Thomasgade
Den 11. september blev det fejret, at der har været dansk børnehave i Harreslev i 100 år.
I år er 242 unge mennesker sprunget ud som studenter fra de to sydslesvigske gymnasier. De har gennemgået en generel dannelse, der gør dem i stand til at tænke selv, mener deres rektorer. Og det skal de gøre.

Årets 104 studenter fra A. P. Møller Skolen i Slesvig og 138 fra Duborg-Skolen i Flensborg er netop dimitteret af deres respektive rektor, der har sendt dem af sted med nogle velmenende, kærlige, opløftende, motiverende, takkende og fremadskuende ord.
Begge udtrykker håb om, at de sender deres studenter af sted med mod og nysgerrighed.
Jens Verdoner talte til dimissionen i Slesvig den 25. juni om det, skolen har uddannet studenterne til: Ikke en fast virkelighed, men en fremtid, der kræver dannelse, kritisk stillingtagen, evnen til at stille spørgsmål, til at undersøge og til at vurdere viden og gennemskue problemstillinger.
Til dimissionen på Duborg-Skolen dagen efter udtrykte Heino Aggedam håb om, at studenterne forlader skolen med demokratiske grundværdier, evnen til at tåle modstand fra flere sider undervejs i livet, og at de formår at handle på et etisk og oplyst grundlag, så de kan analysere, vurdere og træffe egne beslutninger og tage ansvar for dem.
Begge rektorer mindede studenterne om at huske at være ung og nyde livet, og at de skal tage de valg i livet, som de føler, er de rigtige. Og have mod til at gå deres egen vej.
- Gå efter drømmen. Måske gør det jer ikke rige. Men pyt med det, hvis det gør jer lykkelige og giver jer en meningsfuld tilværelse, sagde Heino Aggedam, mens ordene fra Jens Verdoner lød:
- I skal selv vælge, hvem I vil være, og hvad I vil lave. Lad være med at bekymre jer for meget – det skal nok gå.
Den 11. september blev det fejret, at der har været dansk børnehave i Harreslev i 100 år.
I denne uge delagtiggjorde en gymnasielærer i København sine elever i sit tidligere virkested.
Jes Kruse-Skolen havde »læsemaraton« som overskrift, da det for nylig var international læsedag.