Skoleelever har tjekket telefontid
Elever i 5.-6. klasse på Hanved Danske Skole har udfordret sig selv med en offline-weekend – en weekend uden telefon, tablet, spillekonsoller og internet.
Skolernes Motionsdag på Cornelius Hansen-Skolen blev i år udvidet, så der også blev plads til et sponsorløb.

Mens mange af de danske skoler i Sydslesvig den sidste dag før efterårsferien i årevis har afviklet sponsorløb for at få lidt penge samlet sammen til at opfylde nogle ønsker for, har Cornelius Hansen-Skolen holdt fast i traditionen med Skolernes Motionsdag.
Der er blevet løbet, cyklet og svømmet, men der er altså ikke kommet penge ind.
Det gjorde der i år, for også på skolen i det nordlige Flensborg har man ønsker.
Runder i skoven
Så fredag drog hele skolen i skoven ved Ostseebad/Wassersleben for at løbe runder af den slags, der giver penge.
Eleverne har været rundt blandt venner og familie for at finde sponsorer, der ville give et valgfrit beløb pr. runde.
De penge, der løbes ind, går til elevrådet, der så beslutter, hvad de skal gå til.
- Jeg ved, der er nogle ønsker om skillevægge i bruserummene og legeredskaber i skolegården, men det finder elevrådet ud af. Det er vigtigt for os, at eleverne på den måde har medbestemmelse, siger lærer Charlotte Martsch.
Trods fredagens sponsorløb har Cornelius Hansen-Skolen ikke taget afsked med Skolernes Motionsdag, som ofte ikke kun er løb, men også alle mulige andre former for bevægelse.
Sundhedsdag
Torsdagen i denne uge var nemlig afsat til at være emnedag med overskriften »Sundhed« og med masser af mulighed for at få motion.
Her blev eleverne på tværs af klasser fordelt ud på ti workshops, der dækkede alle mulige varianter af sundhed – fra yoga, mental sundhed og kost-bakterier-madpakke til krea & motion, sanglege, motionsdans og skovtur.
Slut på Skolernes Motionsdag for i år. Og start på skoleårets første ferie.
Rigtig god efterårsferie!
Elever i 5.-6. klasse på Hanved Danske Skole har udfordret sig selv med en offline-weekend – en weekend uden telefon, tablet, spillekonsoller og internet.
Endelig ser det ud til, at skiftet i ejerforholdet omkring Lejrskolehjemmet Vesterled er helt på plads: Kommer intet i vejen, står Skoleforeningen fra starten af det ny år formelt som ejer.
For nylig var de to kendte børne- og ungdomsforfattere Maria Rørbæk og Annie Bahnson på besøg i Sydslesvig for at gøre sproglig forvirring til et kunstnerisk potentiale.