Tale til A.P. Møller-studenterne: – I skal selv vælge, hvem I vil være

Rektor Jens Verdoner har i år dimitteret 104 elever fra A.P. Møller Skolen. Her er et uddrag af den tale, han holdt til dimissionsfesten den 25. juni:

I dag får I jeres eksamensbevis. Ikke som et punktum, men som et komma. Ikke som bevis på, at I er færdiguddannede, at nu har jeres lærere givet jer al den viden, som I får brug for, nej, ikke engang som et bevis på, at vi har forberedt jer til virkeligheden uden for skolen. For hvilken virkelighed skulle det være? 

Skolens vigtigste opgave er ikke at uddanne jer til virkeligheden uden for skolen. Det er at uddanne jer til fremtiden. 

Jeg tror, at lige præcis i frustrationen, når man skal løse en svær opgave – da dannes noget i jer. 

Da trænes de almene kompetencer, som gør mennesker i stand til at orientere sig i verden.

Dannelse. Kritisk stillingtagen. Evnen til at være nysgerrig og stille spørgsmål. Evnen til at undersøge. Evnen til at samarbejde og søge løsninger.

Det er ikke småting. Det er noget af det vigtigste, et samfund bygger på. Det er nøglen til at kunne klare sig uanset, hvordan tingene udvikler sig. Det er evnen til at finde ud af det, som er nyt og ukendt.            

Vores vigtigste opgave har været at lære jer noget helt andet og langt vigtigere end det konkrete faglige. Nemlig: Hvordan man bliver ved med at lære, når alt omkring en forandres.           

Dannelse handler heldigvis ikke om at have alle svarene, men om at kunne stille de rigtige spørgsmål. 

I har lært, at man må undersøge kilder. At tvivl er helt naturlig. At det er vigtigere at kunne ændre mening end at holde fast i noget forkert af angst for at tabe ansigt. At man ikke skal acceptere noget som sandt, bare fordi det bliver gentaget højt eller mange gange. Det kræver mod. 

* * *

I kommer fra det danske mindretal i Sydslesvig. 

Mindretal lærer tidligt noget, som store flertal ofte glemmer: At verden har flere sider og skal ses fra mere end én vinkel for, at man kan forstå den.  

At identitet ikke behøver bygges på modsætninger. 

At man godt kan bevare sig selv uden at lukke andre ude.

At sprog, kultur og tilhørsforhold ikke behøver føre til konflikt, men kan skabe forståelse.  

At man godt kan hejse Dannebrog med stolthed, og alligevel tale tysk med sine kammerater.  

At danskhed ikke handler om genetik og laktoseintolerance – men om, hvad man har i hjertet.  

I ved, hvordan man lever med forskellighed uden at frygte den. 

Det er en helt unik styrke. 

* * *

Nu glæder jeg mig især derfor til at se jer udfolde jer –  som tænkende individer i et forpligtende fællesskab.

Og I skal selv vælge, hvem I vil være, og hvad I vil lave.  

Så kære studenter:  

Verden får ikke brug for flere mennesker, der allerede tror, de ved alt, og som tror, at de har gennemskuet, hvordan fremtiden bliver.  Vi har alle brug for flere mennesker, der er nysgerrige nok til at lære mere. Og modige nok til at tænke selv. 

Nyd lykkerusen – den varer kun et øjeblik.

Dyrk dine relationer og fællesskaber – ikke dine likes og følgere.

Lad være med at bekymre dig for meget – det skal nok gå.

Nyd livet – du får kun det ene.