Skoleforeningen lancerer sprogpolitikken

Skoleforeningen har efter ønske fra Fællesrådet udformet principper for sprogpolitikken i foreningen. Ønsket har været at formulere en sprogpolitik, der tager udgangspunkt i Skoleforeningens praksis. Sprogpolitikken skal på en anerkendende måde, og med både krav og forventninger, understøtte og fremme den gode sprogpraksis i hverdagen for alle – børn, unge, forældre og ansatte. Sprogpolitikken er samtidig en imødekommende håndsrækning til de forældre, der er på vej ind i mindretallet.

- Det er vores opgave at værne om den sproglige og kulturelle frihed, der kendetegner grænselandet i dag. Sprogudviklingen en af kerneopgaverne i vores forening, siger Skoleforeningens formand Udo Jessen.

- En sprogpolitik skal være levende. Det nytter ikke noget, at den består af forkromede ord, som ikke efterleves i virkeligheden. Derfor har det været vigtigt for os, at den genspejler vores syn på sprog og kultur i Skoleforeningen, siger han.
- Sprogpolitikken i forhold til forældrene er derfor bundet sammen med vores sprogfoldere, som beskriver Skoleforeningens målsætning for den sproglige udvikling fra vuggestuen til gymnasiets afslutning. Her fastholdes, at sprog læres i meningsfyldte kontekster med en naturlig empati over for børnenes og de unges flersproglige virkelighed, siger Skoleforeningens næstformand Andrea Heimrath.

I forhold til den kulturelle dimension fastholder sprogpolitikken, at barnet og den unge skal lære den danske kultur at kende, møde dens normer og værdier og udvikle forståelse og glæde ved mangfoldige kulturelle udtryksformer. Hverdagen på institutionen skal bæres af en bevidsthed om at tilhøre det danske hhv. det frisiske mindretal i Sydslesvig. 

Krav og forventninger
Det har været Fællesrådets ønske, at sprogpolitikken skal tydeliggøre de krav og forventninger, der er til forældrene i vores institutioner. Krav og forventninger stiger igennem forløbet. Det er derfor helt centralt, at forældre allerede ved indmeldelsen i dagtilbuddet får at vide, hvilke forventninger der er til dem. Skoleforeningen har valgt at dele sprogpolitikken over for forældrene op i fire faser: Dagtilbud, indskoling, 3. til 6. klassetrin og 7. til 10. klassetrin. Sammen med sprogfolderen for dagtilbudsområdet får alle forældre i fremtiden udleveret et velkomstbrev, som beskriver forventningerne.

Dagtilbud
»Forældrene er den centrale motor i barnets dansksproglige udvikling, og derfor er forældrenes tilgang til dansk vigtig. Skoleforeningen har derfor en klar forventning om, at også forældrene prøver på at forstå og tilegne sig det danske sprog. Dette er vigtigt, fordi barnet gennem det danske sprog kommer ind i en verden, som også bliver forældrenes verden, hvis den ikke allerede er det. Snakken med institutionen om barnet er som udgangspunkt på dansk. Møder om barnet og gruppen vil foregå på dansk – men mulighed for tyske oversættelser er der selvfølgelig i dagtilbuddet. Forældrene skal også lære dansk for at kunne følge med til forældreaftener, der afholdes på dansk og som vedrører barnets hverdag.

I velkomstbrevet får forældrene at vide, at de vil opleve stigende krav i forhold til de sproglige forventninger i både dagtilbud og senere skole. 

Indskoling
Når barnet bliver indskolet, stiger krav og forventninger. I sprogfolderen for indskolingen beskrives sprogpolitikken således: Ligesom du kender det fra dagtilbuddet, vil du møde personale i skolen, der taler dansk med dig og dit barn. Al kommunikation og møder med jer som forældre vil som udgangspunkt foregå på dansk. Vores klare forventning til dig er, at du som forælder selv indtager en aktiv rolle i at forstå kommunikationen på dansk, dvs. deltager i sprogkurser, selv sørger for muligheder for oversættelse, tolkeløsninger osv., så du kan følge med i den danske kommunikation fra skolen. Det kan fx være til forældremøder at sætte dig sammen med nogen, der kan dansk. Du kan forvente, at hvis du spørger på tysk, svares der på dansk. Hvis der opstår særlige problemstillinger med dit barn, finder vi i samarbejde en løsning, hvor sproget ikke er en hindring for, at kommunikationen om barnet lykkes.

3. 
   til 6. klassetrin
   På mellemtrinnet får alle forældre udleveret sprogfolderen for 3. til 6. klasse. Sprogpolitikken tydeliggør her, at kommunikationen med forældrene foregår på dansk, og fra 3. klasse forventes der, at forældrene kan forstå dansk i skole-hjem-samarbejdet. »Vores klare forventning til dig som forælder på mellemtrinnet er, at du selv indtager en aktiv rolle i at forstå kommunikationen på dansk, dvs. selv sørger for muligheder for oversættelse og tolkeløsninger. Hvis der opstår særlige problemstillinger med dit barn, finder vi i samarbejde en løsning, hvor sproget ikke er en hindring for, at kommunikationen om barnet lykkes« hedder det.
4. til 10. klassetrin
   Når barnet starter i 7. klasse får forældrene udleveret den sidste sprogfolder for udskolingen. På det tidspunkt har barnet og forældrene tilbragt en del år i danske institutioner. Sprogpolitikken er derfor entydig: Al kommunikation i skole-hjem-samarbejdet vil være på dansk. Derfor forventes det fra 7. klasse, at forældrene forstår og kan kommunikere på dansk.
   »Det er selvfølgelig i orden, at du oversætter til tysk, hvis du har en partner med til samtalen, som ikke forstår dansk. Hvis der opstår særlige problemstillinger med dit barn, finder vi i samarbejde en løsning, hvor sproget ikke er en hindring for, at kommunikationen om barnet lykkes«, står der i folderen.

Aktive forældre
Skoleforeningens formand og næstformand anser tydeliggørelsen af krav og forventninger som en vigtig del i, at Skoleforeningens børn får den bedst mulige udvikling.

- Det centrale er, at vi er helt åbne omkring, at en betingelse for den sproglige og kulturelle udvikling er, at forældrene selv er aktive i dette arbejde. Sprogpolitikken er rettesnoren hertil, og sprogfolderne giver forældrene de nødvendige værktøjer hertil, mener Andrea Heimrath og Udo Jessen.

For at afslutte arbejdet med sprogpolitikken får Skoleforeningens Styrelse i starten af næste år præsenteret et udkast for de sprogpolitikker, der henvender sig til medarbejdere og de folkevalgte i foreningen. Derefter går sprogpolitikkerne til Skoleforeningens driftsråd og til høring i institutionernes samarbejdsråd.

Nye sprog-foldere 

Skoleforeningen er klar med en ny version af sprogfoldere til indsatsområdet sprog og læsning samt en opdatering af målene for området.  Det er Skoleforeningens udvalg for sprog og læsning, som har udviklet sprogfolderne. De er et supplement til de samtaler der løbende føres mellem hjem og institution.

I folderne finder forældrene oplysninger om, hvordan der arbejdes med sprog og læsning på de forskellige alderstrin og mange gode tips til, hvordan forældrene kan støtte barnet i sproglige udvikling og kulturel dannelse.

Yderligere er folderne en god anledning til at afstemme gensidige forventninger til forældresamarbejdet i dagtilbud og skole-hjemsamarbejdet på skoleområdet.

Sprogfolderne er en slags værktøjskasse med mange forskellige redskaber, der understøtter forældrene i deres sprog- og kulturarbejde sammen med barnet. Det er helt praktiske redskaber til, hvordan man fremmer barnets evne til samtale, læser med barnet, bruger digitale hjælpemidler og medier. Der er bogtips, sprogtilbud til forældre og læsestrategier. Fokus dykker i de kommende uger ned i de forskellige redskaber, som er med i sprogfolderne og undersøger, hvordan redskaberne kan hjælpe barnet og forældrene i arbejdet med sprog- og kulturtilegnelsen.
- Vi hjælper forældre der ikke taler dansk endnu, hvor vi kan. Vi informere også om danskkurser i området, siger Udo Jessen.

De nye sprogfoldere kan downloades fra skoleforeningens hjemmeside under indsatsområdet sprog og læsning.