Royal udfordring for de ældste i Nibøl
Inspireret af januars tronskifte i Danmark, har de ældste elever i Nibøl lavet egne monogrammer. Og det har på været med til at løfte fællesskabet.
Fællesrådet ønsker ikke en stor strukturundersøgelse. Forvaltningscheferne skal afklare forskellige spørgsmål.
Skoleforeningens Fællesråd har givet Styrelsen et mandat til at få afklaret, hvordan en ny struktur for det danske mindretal i Sydslesvig kan se ud. De stemte på mødet for, at Skoleforeningen, uden at tage stilling til sin position, skal medvirke til, at der foretages en juridisk afklaring af organisationsmulighederne og de eventuelle økonomiske konsekvenser. Det er forvaltningscheferne i de enkelte mindretalsorganisationer, som i fællesskab skal afdække eventuelle effektiviseringsmuligheder og økonomiske potentialer.
- Ønsket om en strukturforandring har været der i mange år. De forskellige styrelser i Skoleforeningen har altid været afvisende. Holdningen har været, at man ønsker at bevare mangfoldigheden i mindretallet og det gode forældredemokrati vi har i Skoleforeningen. Men nu vil vi gerne have et mandat fra Fællesrådet, så vi kan komme videre, sagde Skoleforeningens næstformand, Birgit Jürgensen-Schumacher på fællesrådsmødet.
Mange spørgsmål
Der var bred enighed i forsamlingen, at der er mange uafklarede spørgsmål og at der er brug for nytænkning og udvikling.
- Lad os sætte en proces i gang, så vi kan se på finhederne, sagde styrelsesmedlem Jens-Søren Jess.
Men der var også fællesrådsmedlemmer, som mente, at det slet ikke er så slemt, at man er uenig i mindretallet, for sådan er demokratiet. Den bold tog Udo Jessen op:
- Demokrati lever af deltagelse, derfor har jeg det ikke dårligt med, at vi skændes en gang imellem.
Stort set alle fællesrådsmedlemmer stemte for at få afklaret mulighederne af forvaltningslederne. Et forslag om, at gå ind i strukturdebatten med den præmis, at der skal arbejdes på, at mindretallet bliver til én forening, fik under afstemningen ikke en eneste stemme.
Inspireret af januars tronskifte i Danmark, har de ældste elever i Nibøl lavet egne monogrammer. Og det har på været med til at løfte fællesskabet.
For nylig havde Treja Danske Skole sat en hel formiddag af til at lære førstehjælp. Men det kunne sagtens have meget mere.
Førskolebørnene i Kappel fik besøg af frugt og grønt.