Maraton i Egernførde

Jes Kruse-Skolen havde »læsemaraton« som overskrift, da det for nylig var international læsedag.

Hvert år markeres FNs Internationale Læsedag over hele verden for at synliggøre vigtigheden af læsning, og det gør den også på Jes Kruse-Skolen i Egernførde.

Det kunne tydeligt mærkes ved en rundgang på skolen denne dag. 

Der var elever alle steder, inklusive på gange og trapper, men man mærkede det ikke. 

Alle steder var der helt stille. Faktisk så stille, at man først ved et kig ind ad døren til både 6. og 7. klasse blev klar over, at der var fyldt med elever. 

Sådan var det over hele skolen. For de var i gang med at læse. Alle elever, alle steder. 

Nogle havde smidt sig på gulvet med medbragte hyggeting som bamser og tæpper, andre sad bøjet over en bog ved et bord. Men alle læste de.

Læsning på mange måder

Der stod nemlig læsemaraton på skoleskemaet, og så skal der læses meget. 

Selv om man hygger sig med at læse, kan man dog godt have brug for at kigge op fra bogen indimellem, så derfor var dagen også krydret med forskellige aktiviteter.

Eksempelvis satte eleverne i 4. klasse en perle på en snor for hver læst side. Det stod imidlertid hurtigt klart, at der var alt for få perler, for her blev der læst rigtig meget rigtig hurtigt.

8. klasse læste tegneserier og fandt ud af, hvad de forskellige tegneseriefigurer hedder på hhv. dansk, tysk og engelsk, 6. klasse læste højt for indskolingen, 7.-10. klasse deltager i forlaget Gyldendals læsedyst, der handler om at læse en hel masse frem til den 9. oktober, så her var der en del intensiv læsning på programmet, og så fik de fra 10. klasse, der havde lyst, en ekstra lille opgave, nemlig at læse højt for børnene fra naboen Egernførde Børnehave. 

- Børnene fra børnehaven plejer på skift at komme over på vores bibliotek om tirsdagen, og jeg syntes det var synd, hvis vi skulle aflyse. Så vi inviterede hele børnehaven, sagde Anette Taebel, der underviser i 10. klasse og er skolebibliotekar.

Der var rigtig mange af de ældste elever, der havde lyst til at læse for de små, og langt de fleste af de små var da også klar på at få en god historie. 

For nogle var det måske lidt grænseoverskridende, og de startede derfor forsigtigt ud.

- Flere bliver lidt benovet. Helt stille og tør ikke at sige noget. Men andre synes også bare, det er stort, at de får en historie af de store børn, sagde en af børnehavebørnenes voksne, Christina Mohrbach, med et smil.

* * *

FN’s Internationale Læsedag er altid den 8. september. Den kan i år fejre sin 60 års fødselsdag.


100 års-fest for Thomasgade

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Den 11. september blev det fejret, at der har været dansk børnehave i Harreslev i 100 år.

Københavnsk besøg i Slesvig

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

I denne uge delagtiggjorde en gymnasielærer i København sine elever i sit tidligere virkested.

Action i børnehøjde

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Hvert af Skoleforeningens 54 dagtilbud har modtaget en Action Kids-kasse fra Grænseforeningen. I kasserne er der gode, sjove og nemme muligheder for at få bevægelse ind i hverdagen bygget op om fire forskellige historier. I år er »Cirkus« kommet til.

Scroll to top