Ingrid-Hjemmet eksperimenterer

Alle femten før-skolebørn er så klar, at rummet dirrer af spænding. Børnene sidder i en rundkreds på gulvet på stuen sammen med pædadog Alexander Andersen. Han forklarer, hvad de skal i dag. Det er dagen, hvor der skal laves forsøg, og børnene elsker det. Der bliver stillet spørgsmål. Alle mulige slags spørgsmål. Én fortæller, at han ved, hvad nummeret til ambulancecentralen er. Alexander får ham med et kærligt mentalt puf tilbage på sporet og siger:

- Det er godt at kunne, men vi skal i dag se på, hvordan forskellige væsker reagerer i forhold til masser.

Ungerne bliver delt op i to grupper. Den ene gruppe skal i motorikrummet, som er et slaraffenland af store puder, madrasser og en hængekøje i alle regnbuens farver. Det skal de voksne  ikke sige to gange, og de forsvinder ned i rummet som dug for solen.

Den anden gruppe er lige så spændte og står og tripper utålmodigt ved to skoleborde, der er sat sammen. Jesper Hoeg, som er pædagogmedhjælper, har gjort et par blå opvaskebaljer klar. De er halvt fyldt med vand, og Alexander lægger forskellige ting frem ved siden af baljerne. En muslingeskal, et søm, et lille stykke papir, en terning, faktisk 2 terninger og et par bordtennisbolde.  Børnene kigger med store runde øjne på tingene, og man kan ligefrem se, at de tænker – Hvad i alverden er det?

Alexander kigger rundt på de koncentrerede ansigter og spørger: 

- Hvad tror I, der sker, når man putter den i vandet? Imens giver han  Kenan en terning, som han straks smider i vandet, og den går til bunds med et lille plop. 

- Hov, siger Alexander. Vent lige med at putte den i vandet, til du har fortalt, hvad du tror, der sker. Egentlig ville Kenan gerne vente, men det var bare for fristende, når der nu står en balje med vand lige foran én. 

Men de får en lille snak om, hvorfor den gik til bunds.  Én af de andre får en terning, som han, måske i sympati med Kenan, smider i den anden balje, inden de får en snak om, hvad de tror, der vil ske. Alle følger med, og én siger hov, fordi den flyder ovenpå.  Alexander spørger:

- Hvorfor tror I, at den gør det? 

Her svarer Malte på fem år:

- Det er, fordi den ene er af træ og den anden af plastik. Han får et stort anerkendende nik fra både Jesper og Alexander. Gruppen hygger sig med at se, hvad der sker, når man smider de forskellige ting i vandet og får en snak om, hvorfor for eksempel et stykke papir flyder ovenpå, når det er tørt og synker, når det bliver vådt.

Læreplanstemaet natur, udeliv og science

Ét af det opstillede mål for læreplanstemaet lyder sådan her: »Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så̊ børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed«. 

Meningen med science tilgangen er at fastholde børnenes nysgerrighed ved at undersøge naturens lovmæssigheder. Det vil sige, at børnene skal have fingre i forskellige materialer for se, hvordan de reagerer. Det må man sige, at de gør denne formiddag på Ingrid Hjemmet, og det er præcis det, de skal ifølge læreplanstemaerne.

Eksperiment to

Det næste eksperiment kommer på bordet. Jesper stiller olie, to forskellige slags sirup, farvet vand og mønter eller ”monies”, som Kenan kalder dem, et par låg fra en mælkekarton og bordtennisbolde. Derudover stille han ved siden af to glas.  

- Hvad hedder ”monies” egentlig på dansk?, spørger pædagogen. Under hele forløbet har begge voksne et godt øje for det danske og sørger for både at spørge ind til, hvad det hedder dansk og hjælpe, hvis barnet leder efter ordet. Det hele foregår på dansk, men hvis børnene ikke ved, hvad det hedder, siger de det bare på tysk, og så  bliver børnene  støttet i at sige det på dansk. 

Først kommer siruppen i. Helt uden problemer lægger den sig i bunden af glasset.

- Uhmmmmm, siger Idin, og sidemanden supplerer:

Det vil jeg drikke, det smager godt.

- Det er rigtigt, at det smager godt. Men hvad tror I, der sker, når jeg hælder vand over siruppen?,  spørger Alexander, mens han hælder det farvede vand i glasset. Den blå farve løber ned langs kanten og lægger sig smukt oven på siruppen.

Her er børnene ikke helt så skråsikre som ved første eksperiment. Det kommer lidt forskelligt. Men hovedvægten af børnene tror, det blander sig. Men det gør det ikke – til alles udelte glæde. Til sidst hældes olien i. Alexander har taget en ske til hjælp, og den gule væske løber tungt ned af teskeen og lægger sig perfekt oven på de to andre væsker. De tre forskellige væsker ligger oven på hinanden og ligner et flag. Børn og pædagoger får en snak om, hvorfor det fungerer, som det gør. 

Kenan og Tjark får hver sin mønt og putter dem i glasset. Ungerne kigger stift på glasset, mens mønten langsomt daler ned igennem alle tre lag og lægger sig på bunden. Fenja og Idin får udleveret en kapsel. Helt forsigtigt lægger de  sig på olien, hvor de vugger stille frem og tilbage. Det udløser en snak om skibe. Hvorfor de flyder. Alexander hjælper kapslen lidt på vej og trykker den på maven, så den fyldes med olie. Den synker ned og lægger sig oven på siruppen. Børnene er vildt fascinerede, mens koncentrationen hænger i med neglene. De er begyndt at sidde uroligt, og man mærker tydeligt, at motorikrummet trækker. Alexander og Jesper når knap nok at give ungerne lov gå, før alle er ude af døren. Bortset fra Jon, som insisterer på, at de skal lave flere eksperimenter. Han er faktisk lidt fortørnet over, at de ikke været igennem alle de eksperimenter, Alexander lovede, inden de gik i gang. Alexander og Jon tæller efter i fællesskab, og til Jons store fortrydelse har Alexander opfyldt sine løfter.