Husby-piger på vej til titelforsvar

Onsdag formiddag den 26. februar kvalificerede pigerne fra Husby Danske Skole sig til delstatsmesterskaberne i skolehåndbold.

18-3 mod Unesco Schule Weiche og 15-2 mod Otto-Thiesen-Schule fra nordfrisiske Ostenfeld, og så havde et mildt sagt suverænt pigehold fra Husby Danske Skole vundet regionsmesterskaberne i håndbold for grundskoler.

Husby Danske Skole er den eneste danske skole, der deltager i turneringen, men forsvarer altså de danske farver på flotteste vis.

Holdet består af spillere fra 3.-4. klasse suppleret med et par stykker fra 2. klasse, og at de er dygtige til håndbold, er der en del, der efterhånden har fundet ud af. 

Den 15. januar i år vandt de kredsfinalen i Slesvig-Flensborg Amt og kvalificerede sig dermed til den netop afholdte regionsturnering, der blev afholdt i Wikinghalle i Hanved. 

Med sejren her kommer de i slutningen af marts nu til at dyste mod de bedste fra hele Slesvig-Holsten til »Landesmeisterschaften«, og her har de også tænkt sig at vinde – for det gjorde de sidste år. 

Pigerne fra Husby har den fordel, at mange af dem også spiller håndbold uden for skolen, nemlig i klubben TSV Hürup. Faktisk spiller otte af de ti skoleregionsmestre i Hürup. Fem af dem træner under Björn Tölle, der også i år har påtaget sig at stå i spidsen for skoleholdet.  

Hos drengene løb hjemmebaneholdet fra Siegfried-Lenz-Schule i Hanved med et næsten lige så suverænt regionsmesterskab som pigerne fra Husby.

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår delstatsfinalen spilles, men det bliver den 20. eller 27. marts, og det bliver også i Wikinghalle.


Musical fik endelig premiere

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Den har været længe undervejs, men fredag og lørdag i sidste uge blev »Rejsen til verdenen nedenunder« opført i Husumhus.

Forårsklart på Før

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Lørdag den 18. april var knap 20 store og små samlet til forældrearbejdsdag i Vyk Daginstitution.

Pasningskrav med forhindringer

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Fra det kommende skoleår har alle nye indskolingsbørn ret til pasning efter skole. Pengene til det kommer dog først næste år. Læs her, hvad det betyder for jer.

Scroll to top