Fælles forskning med en god portion sjov
Hvorfor vælger børn frivilligt at bruge en hel dag på naturvidenskab? Svaret er ganske enkelt: „Fælles Forskning er fedt!“
Skoleforeningens orkestertilbud, SKURK, har nu bestået i 12 år og gjort musikken til en levevej for flere af orkestrets medlemmer. Det er bare ikke alle, der har fjernsyn på.

Det var ikke blot en sydslesviger, der vandt årets udgave af sangkonkurrencen X Factor. Vinderen, Helene Frank, er også mangeårigt medlem af Skoleforeningens Underholdningsorkester, SKURK.
Det ledes af Bente Stenger, som fulgte Helene Frank tæt i både fjernsyn, i X Factor-studiet og pr. sms, og orkesterlederen er stolt. Men ikke kun af X Factor-sangerinden, som er kommet i søgelyset med »sin flotte og suveræne deltagelse i X Factor«.
Bente Stenger er nemlig stolt af alle sine musikalske talenter og over det, hun og SKURK har kunnet give mange flere unge med på vejen.
- Vi har jo faktisk en håndfuld unge mennesker, som begyndte i SKURK for år tilbage, og som lige nu uddanner sig til en professionel karriere med »musik« som fortegn, siger Bente Stenger.
- De er naturligvis ikke så synlige som Helene, da der ikke er »fjernsyn på«, men deres interesse for musikken og Skoleforeningens orkestertilbud har helt sikkert været en afgørende ramme for dem alle til at kunne udvikle deres talent, og for den enkelte til at se en mulighed for at gøre musikken til en levevej - og så spiller de faktisk stadig med i SKURK.
Bruger musikken
I rækken af »stille talenter« er Rebecca Beland, som fandt ud af, at hun faktisk gerne vil spille musik, efter hun for nylig blev optaget på Folkemusiklinjen på konservatoriet i Esbjerg.
Og der er Philipp Möllgaard, som nu går på solistklassen med klassisk slagtøj på Syddansk Musikkonservatorium i Odense.
- Det gør man kun, når man virkelig kan noget, siger Bente Stenger.
- Vi har også lige nu tre unge i orkestret, som læser til lærer og som helt sikkert kommer til at bruge musikken pædagogisk på en eller anden måde i deres fremtidige skoleliv. For ikke at tale om alle de unge, som ganske vist læser helt andre ting end musik, men som - er jeg overbevist om - trækker på mange kvalifikationer opnået ved mange års instrumental- og orkesterspil.
Man har mulighed for at høre, hvor dygtige, de mange dygtige musikere og vinderen af X Factor er, når SKURK spiller koncert på A. P. Møller Skolen den 22. juni kl. 19.
Hvorfor vælger børn frivilligt at bruge en hel dag på naturvidenskab? Svaret er ganske enkelt: „Fælles Forskning er fedt!“
I fire uger i dette efterår har de store pauser på Cornelius Hansen-Skolen været magiske. Reklamen vidner om, at der er spændende i vente: »Skolebiblioteket præsenterer: Træd ind i fantasyverdenen - et magisk program i dine pauser«, kunne man læse på den flot opsatte og meget tiltalende plakat, som Elke La Grange og Kamilla Küssner fik lavet.
Går man med et ønske om at blive bedre til dansk, kan man allerede nu se frem til næste år, for da tilbydes der igen danskkurser på Jaruplund Højskole.