God økonomi, men usikre tider

Finansåret 2022 endte langt bedre end forventet.

På det første Fællesrådsmøde efter valget i foråret kom Skoleforeningens Direktør, Lars Kofoed-Jensen blandt andet ind på Skoleforeningens økonomiske situation.

- Finansåret 2022 endte i lighed med 2021 – langt bedre end forventet, men den underliggende årsag var af regnskabsteknisk karakter. 2022 var i modsætning til de tidligere år i virkeligheden et år med balance mellem driftsindtægter og driftsudgifter. Vi fik en meget flot forhøjelse af Sydslesvigudvalgets tilskud for 2023, men meget er sket i den mellemliggende tid, så der hersker stor usikkerhed om situationen de kommende år, sagde han i beretningen.

- Vi ser allerede en meget høj inflation og dele af den slår igennem på lønninger og personaleomkostninger, der jo er langt størstedelen af vort budget. Slesvig-Holsten har også givet en vis forhøjelse af skoletilskud nemlig ca. 3 %, og et særligt energitillæg – men inflationen her i Slesvig-Holsten ligger endog langt over dette niveau, så vi må imødese med stor spænding, hvilke reguleringer 2024 vil byde på.

- Men i denne urolige tid hvor verdensøkonomien er hårdt ramt, kan vi ikke forvente at forblive uberørte. Også Skoleforeningen må forvente en årrække med økonomisk stilstand, ja med sparekrav – også ud over de besparelser vi i lighed med andre skal bestræbe os på inden for energiområdet.

- De fortsatte digitaliseringsanskaffelser under skoleprogrammet DigitalPakt gav ekstra indtægter, men også tilsvarende ekstra udgifter. Programmet løber frem til årets slutning – og så ser det ud til, at der kommer et nyt program, for denne proces er langt fra afsluttet, ja på visse måder står vi stadig i starthullerne, fordi lange leveringstider konstant sætter grænser for de næste skridt. Mange skoler vil dog have oplevet en opgradering af såvel internet som udstyr, så vi står ikke stille. Den pædagogiske udvikling på området vil være et naturligt fokuspunkt i lang tid fremover – med eller uden kunstig intelligens, sagde han i beretningen


Styrelsen beslutter sig for mere åbenhed

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

På sit møde torsdag den 25. april besluttede Skoleforeningens styrelse at flytte to punkter, referatet af et møde, som nogle af styrelsesmedlemmerne har haft med driftsrådet, og forvaltningens samarbejde med driftsrådet, fra den lukkede til den åbne del af mødet.

Mine jævnaldrende på den anden side af grænsen

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Det er en ordentlig flok førskolebørn, der er i Hiort Lorenzen Skolens Børnehave i Slesvig, men de 44 sydslesvigske børn var faktisk i undertal, da der den 19. marts var tre børnehaveklasser med i alt 60 børn fra Hærvejsskolen i Rødekro på besøg.

Byggeri udfordrer fleksibiliteten

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Grundet sanering mangler en hel underetage på Store Vi-Vanderup Danske Skole. Der må derfor tænkes ud af boksen for at finde plads til at gå i skole.

Scroll to top