Fairplay på Hiorten

Midt i maj holdt Hiort Lorenzen-Skolen i Slesvig emneuge om Fairplay.

Emnet faldt tilsyneladende i god jord, mærkede lærerne på Hiort Lorenzen-Skolen, da de ugen inden emne-ugen om fairplay modtog et brev med teksten:

»Tak, at vi har sådan en god emneuge. Vi glæder os til emneugen. Fra 3.b«.

Fairplay-emneugen, som løb i dagene op til Kristi himmelfart, havde fokus på fællesskab, retfærdighed, respekt, sammenhold, ærlighed og rummelighed – værdier, som var gennemgående i både aktiviteterne og samarbejdet på tværs.

Hver morgen samledes hele skolen i skolegården for at synge sammen, og mandag og tirsdag arbejdede eleverne på tværs af klasser i forskellige værksteder med fokus på fairplay. Udvalgte elever fra 4.-6. klasse blev uddannet til dommere, så de kunne dømme kampene til onsdagens store fodboldturnering.

Onsdagen var én stor festdag med bold, hotdogs, forskellige aktiviteter, man kunne hygge sig med, samt uddeling af medaljer, blandt andet en Fairplay-medalje til det hold, der udviste den bedste sportsånd i forhold til ugens værdier.

Hilo Daily News 

Et af værkstederne i emneugen var en avisredaktion, og herunder kan man læse uddrag af Hilo Daily News’ dækning af »Emneuge Fairplay«:

Fair Play

Vigtigt er, at I altid er fair over for hinanden. Om det er i sport eller med venner eller i hverdagen. I denne uge lærer mange børn om fairplay. Det er vigtigt, fordi hvis I ikke er fair over for hinanden, så bliver en ked af det eller sur, og det er ikke særlig rart.

Emneuge

Vi har 11 værksteder: Venskabsbånd, filmværksted, dommeruddannelse, cheerleader, tillid, plakat, spillecafé, madlavning, trøjedesign, fælles billeder, skolegårdslege og avis. De er alle meget spændende. I denne uge handler det om fairplay. Man har det sjovt og har fri efter 5. time. 

Hvad betyder det at være fair?

Man kan ikke kun være fair i sport, man kan også være fair i hverdagen.

For eksempel: Hvis du ikke med vilje skubber en anden ved håndbold, er det så fair bare at gå videre? NEJ! Det ville være fair, hvis du ville sige undskyld og hjælpe personen op at stå igen.

Eksempel 2: Er det fair, når du er til en skolefest, og nogle rydder op, og du går bare? NEJ, det er ikke fair, du kan da hjælpe med at rydde op. 

Sammenfattet

Altså sammenfattet er det vigtigt, at vi er fair over for hinanden. Og det er lige meget, om det er i fritiden, når vi dyrker sport, eller om det er i hverdagen… Vi skal altid være fair. 


100 års-fest for Thomasgade

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Den 11. september blev det fejret, at der har været dansk børnehave i Harreslev i 100 år.

Københavnsk besøg i Slesvig

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

I denne uge delagtiggjorde en gymnasielærer i København sine elever i sit tidligere virkested.

Maraton i Egernførde

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Jes Kruse-Skolen havde »læsemaraton« som overskrift, da det for nylig var international læsedag.

Scroll to top