Skriv mindretallets fødselsdagssang!

Skolekonkurrence: Skriv mindretallets fødselsdagssang - og vind Jeres egen Sigurd-koncert

Skriv mindretallets fødselsdagssang!

I 2020 fylder det danske mindretal 100 år. Umiddelbart efter folkeafstemningen om grænsen i 1920 blev bl.a. SSF og Dansk Skoleforening grundlagt. I denne anledning afholder SSFs årsmødeudvalg en konkurrence om den bedste fødselsdagssang til mindretallet.

Alle danske skoler i Sydslesvig er inviteret til at komme med deres eget bud. Sangen skal gå på den klassiske danske fødselsdagssangs melodi (”I dag er det … fødselsdag…”) og have tre vers. Sangen skal afleveres til 2020@syfo.de senest den 31. marts. Formatet er op til skolerne. Der kan indleveres tekst, men den må også gerne sendes som audio- eller videofilm, eller hvad skolerne ellers kan finde på.

Der kåres tre vinderskoler. De får hver besøg af Sigurd Barrett og Eskild Dohn. Deres fortællekoncert ”Sigurd fortæller om Genforeningen 2020” formidler historien i et nutidigt perspektiv. Duoen holder to koncerter á 60 minutter på samme dag på hver af de tre skoler. Yderligere oplysninger om koncerten kan findes her.


Det er sjovt - og det er læring

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Det giver et anderledes input og en anden indgang til naturvidenskab at dykke ned i eksperimenterne i Phänomenta. Flere danske elever kan gøre det lige så tit, de vil. En dag i marts var 5.a fra Harreslev-Kobbermølle Danske Skole på tur til det naturvidenskabelige oplevelsesmuseum Phänomenta.

Byg-selv-forsøg på Cornelius

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Elever og forældre var inviteret til selv at få fingre i naturvidenskabelige eksperimenter, da der var Miniphänomenta-byggedag på Cornelius Hansen-Skolen.

Musical fik endelig premiere

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Den har været længe undervejs, men fredag og lørdag i sidste uge blev »Rejsen til verdenen nedenunder« opført i Husumhus.

Scroll to top