Ingen kommer til at fryse

Dagtilbud og skoler er opmærksomme på, at der skal spares energi. Men institutioner skal ikke skrue ned for varmen.

Ingen kommer  til at fryse

For Skoleforeningen som organisation er stigningen af energipriserne en alvorlig udfordring. Skoleforeningen har over 100 institutioner. Der er store og små, gamle og nye bygninger samt mange idrætshaller og gymnastiksale. De forskellige institutioner har helt forskellige forudsætninger for at spare på energi. Det konkrete er noget, som lederne sammen med pedellerne bedst kan bedømme.

Overordnet har Skoleforeningen sendt en liste med mulige besparelser ud til alle institutioner. Det er ikke en facitliste, men omkring 30 enkelte tiltag, som man ude i institutionerne kan benytte sig af, hvor det giver mening. Det starter med korrekt udluftning over belysning og computerudstyr til varme i weekenden og ferietiden.

- Vi vil gerne sensibilisere forældre, børn og de ansatte for, at det er en vigtig opgave for hele samfundet, at vi sparer på energi i efteråret og vinteren, men både forældre, børn og ansatte skal vide, at de ikke kommer til at fryse i institutionerne. Skoler og dagtilbud er undtaget fra beslutningen om at sænke temperaturen i offentlige bygninger, og det gælder selvfølgelig også for Skoleforeningen, siger Thomas Heyer fra Skoleforeningens tekniske afdeling.

Daniel Dürkop


Forældre på kursus: »Det hører med«

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Når børnene går i dansk børnehave eller skole, er det også for forældrene en god ide at kunne sproget. Det har fået en række forældre til at sætte sig på skolebænken i Bredsted.

Jes Kruse vandt det hele

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Onsdag vendte Sønder Brarup Cup tilbage efter et års pause, da man sidste år valgte at aflyse fodboldturneringen på grund af økonomiske udfordringer.

Scroll to top