Evalueringskulturen på skoleområdet

På vores skoler gives der ikke karakterer før den unge kommer på 8. klassetrin. Dette giver skoleloven mulighed for, og denne evalueringskultur har Fællesrådet besluttet tilbage i 2020.
Skoleforeningen ønsker, at børn og unge skal opleve en skolegang uden at blive målt med tal eller bogstaver så længe der er mulighed for det. Det gælder både til almindelige tests eller når der udleveres standpunktsbedømmelser hvert halve år (Zeugnis).

Det vi arbejder med i stedet for kaldes evalueringskultur. En kultur der er læringsorienteret og som bygger på at styrke barnets og den unges udvikling, læring og trivsel. Vi gør det ved hele tiden at fokusere på det næste udviklingsskridt. Vi kigger på, hvad barnet og den unge kan og på de næste mål, der skal opnås for den enkelte. Hertil holdes der sammen med barnet og den unge løbende samtaler for at styrke kvaliteten af deres læring og trivsel. Her inddrager vi den årlige fællesevaluering (i læsning, matematik, tysk og dansk), elevtrivselsundersøgelsen samt halv- og helårsevalueringen (Zeugnis).

Evalueringen orienterer sig efter målene der er opsat i vores læreplaner for fagene – se her: Læreplaner (skoleforeningen.org)

Indskolingen - 7. klasse

- Halv- og helårsevaluering

- Halv- og helårsevaluering lærernes værktøj

- Fælles evaluering

- Elevtrivselsundersøgelse        

8. - 13. klasse

- Standpunktsbedømmelse støttet ved evalueringssamtaler            (8.- 10.klasse)

- Elevtrivselsundersøgelse (8.- 10.klasse)

- Fællesskolens karakterskala

- Eksaminer

                   NB. I 8. -13. klasse munder evalueringen ud i                                                                        standpunktsbedømmelser med bogstaver eller tal og eksamen.

Halv- og helårsevaluering (Zeugnis)

Under hele skoleforløbet er barnet og den unge i udvikling. Det er derfor vigtigt at vide, hvad barnet og den unge kan lige nu og hvad det næste skridt er. Læring er en proces, og der skal være plads til at lave fejl og lyst til at lære mere. I Skoleforeningen koncentrerer vi os derfor om en evalueringskultur, hvor der er fokus på den løbende evaluering, og hvor det er barnets og den unges læring og udvikling, der er i fokus. Og vigtigst af alt er at vi støtter barnet og den unge til at udvikle eget sprog om egen læring. Læs mere herom i fagenes læreplaner under afsnittet om ”Den formelle evaluering”.

Ved den første halvårsevaluering i indskolingen føres der en samtale med forældrene om barnets faglige, sproglige, personlige og sociale udvikling i skolen. Herefter evalueres ved hvert halvår med et evalueringsskema (Zeugnis). Evalueringsskemaerne hænger sammen med fagenes læreplaner og viser, hvor langt barnet og den unge er nået inden for fagenes kompetencemål i forhold til det, der er arbejdet med i undervisningen samt inden for nogle overordnede lærings-, social- og sprogkompetencer.

Fra 8. -10. klasse føres der løbende evalueringssamtaler mellem den unge og læreren og der gives bogstavkarakterer, mens de i gymnasiet gives som talkarakterer.

Se video om formativ evaluering

Se video om dynamisk tankesæt

HALV-og HELÅRSEVALUERING                -lærerens værktøj

Video: Bliv klogere på evalueringsskemaerne

Fælles Evaluering

Barnets og den unges udbytte af undervisningen skal evalueres løbende. Derfor gennemføres obligatoriske prøver i følgende fag på de angivne klassetrin hvert år:

  • Dansk med fokus på læsning på 2., 3., 4. og 5. klassetrin
  • Tysk med fokus på læsning på 4. klassetrin
  • Dansk med fokus på stavning på 5. klassetrin
  • Engelsk på 5. klassetrin
  • Matematik på 5. klassetrin

 
Læs mere om ordningen Fælles Evaluering her: www.evaluering.de

Elevtrivselsundersøgelse

På de danske skoler i Sydslesvig gennemføres der hvert år elevtrivselsundersøgelser. Barnets og den unges feedback på deres trivsel udgør en vigtig del af Skoleforeningens evalueringskultur. Formålet med undersøgelsen er, at styrke barnets und den unges undervisnings- og læringsmiljø, som er en vigtig forudsætning for god læring. Elevtrivselsundersøgelsen måler den generelle trivsel igennem fire forskellige indikatorer som er social trivsel, faglig trivsel, opfattelse af ro og orden samt opfattelse af støtte og inspiration. Der måles på en Skala fra 1-5, hvor 5 er det højeste og 1 den laveste.

 

Fælleskolens og Gymnasiernes Karakterskala (8. – 13. Klasse)

Ved karaktergivningen i Skoleforeningens fællesskoler anvendes der i 8.-10. klasse en bogstavskala, der går fra A-H.

Denne skala imødekommer kravene til karaktergivning i Slesvig-Holsten, hvor karakterer i fællesskolen skal gives i overensstemmelse med det niveau, den unge er blevet undervist på i det pågældende fag. § 4 Zeugnisverordnung (ZVO) arbejder her med en Übertragungsskala, der angiver, hvad en karakter (Ü-Note) svarer til i de forskellige uddannelsesforløb.

Bogstavskalaen i Skoleforeningens fællesskoler bruges tilsvarende. Hele skalaen fra A-H anvendes i det daglige. Ved hjælp af denne skala kan den unge og forældre danne sig et indtryk af, hvilken karakter det opnåede standpunkt ville svare til i de forskellige uddannelsesforløb.

I faget idræt arbejdes der udelukkende med skalaen 1-6.

Afgangs- og afslutningsbeviser samt karakterudskrifter til brug ved ansøgninger udfærdiges med talkaraktererne 1-6 i forhold til det uddannelsesforløb, der afsluttes.

 

Eksaminer

Mindretallets skoler følger den slesvig-holstenske delstats bestemmelser for skolesystemets opbygning, eksamen, afgangsbeviser og karakterskala. På fællesskolerne kan eleverne tage en afsluttende eksamen efter 9. klasse (ESA - Erster allgemein bildender Schulabschluss) og en afsluttende eksamen efter 10. klasse (MSA - Mittlerer Schulabschluss). Efter 12 års skolegang kan man på gymnasierne opnå »Fachhochschulreife« (schulischer Teil), mens studentereksamen kan opnås efter 13 år. Eksaminerne er anerkendt både i Tyskland og i Danmark.