RETNINGSLINJER FOR EFTERSKOLEOPHOLD OG FORTSAT SKOLEGANG I SYDSLESVIG
Vigtig information: Der er ændringer i reglerne for efterskoleophold i 10. klasse og overgang til G11
Hent ansøgningsskemaet for skoleåret 2026 - 2027
HUSK at I også kan søge om legater - læs mere her
At være efterskoleelev kan give dig og din læring rigtig meget. Ca 150 elever fra Sydslesvig er hvert år på efterskoleophold på en af Danmarks 225 efterskoler eller på Skoleforeningens egen efterskole, Ladelund Ungdomsskole.
Skoleforeningen giver økonomisk støtte til sydslesvigske elevers efterskoleophold.
Ansøgningsfristen for tilskud fra Dansk Skoleforening for Sydslesvig er den 27. april 2026 i skoleåret 26/27
Via efterskolen - Hvis forældre og eller elev er danske statsborger eller hvis en eller begge forældre har lønnet indkomst i Danmark, kan der ikke søges støtte ved Skoleforeningen, da der gives dansk statsstøtte, som søges via efterskolen, som eleven er optaget på.
Via Skoleforeningen - Hvis familien ikke har ret til statsstøtte i Danmark, kan de få støtte fra Skoleforeningen. Udfyld ansøgningsskemaet.
Ja - Hvis eleven ved efterskoleopholdets begyndelse ikke har opfyldt skolepligten (9 års skolegang) skal der udfyldes en dispensationsansøgning. Denne skal både forældre og skolelederen på elevens fællesskole udfylde og underskrive.
Nej – hvis eleven ved efterskoleopholdets begyndelse har opfyldt skolepligten.
Kan du bruge din afgangseksamen fra efterskolen i Sydslesvig? Uanset om du er berettiget til økonomiske støtte fra skoleforeningen eller fra Danmark – alle elever, som tager på efterskole, skal inden efterskoleopholdets begyndelse til en samtale med skolelederen på den afgivende fællesskole i Sydslesvig. Denne samtale skal sikre, at elev og forældre bliver informeret om reglerne for genindplacering og fortsat skolegang i Sydslesvig efter efterskoleopholdet! Skolelederen protokollerer samtalen og forældrene skriver under på, at de er blevet informeret om reglerne for genindplacering. Retningslinjer findes her
Du kan hente informationer og rådgivning hos din skolevejleder. Eller kontakt Rejsekontoret og hør nærmere!
Deltag i "Efterskolernes dag i Sydslesvig" og find den efterskole, der passer til dig. Efterskolernes dag finder sted hvert år den 3. lørdag i februar på skiftevis A. P. Møller-Skolen og Duborg Skolen. Til "Efterskolernes dag i Sydslesvig" kommer mange danske efterskoler til Sydslesvig og præsenterer deres tilbud.
Du kan også bruge søgemaskinen på www.efterskolerne.dk til at finde den efterskole, der passer til dine interesser eller faglige/geografiske behov.
Der er åbent hus på alle efterskoler i Danmark den sidste søndag i september mellem kl. 13-17 hvert år.
Vidste du at der også findes en efterskole i Sydslesvig? Ladelund Ungdomsskole er Sydslesvigs egen efterskole, med 4 stærke linjefag: idræt, kost og ernæring, medie, praktisk arbejde, form og farver, efterskoleliv - og til en rigtig god pris! www.ladelundungdomsskole.de
Deltag i 14-dages gratis prøveophold på en efterskole og oplev livet på efterskolen. Kontakt din skolevejleder for nærmere oplysninger.
Ja, men det afhænger af, hvornår du tager på efterskole, og hvordan du ønsker at fortsætte din skolegang bagefter.
Der gælder særlige regler for efterskoleophold i 9. og 10. klasse. Tal derfor med din skoleleder inden efterskoleopholdet, og læs de gældende retningslinjer for efterskoleophold.
Dansk Skoleforening for Sydslesvig yder vejledning og støtte til personer, der er tilknyttet det danske mindretal i Sydslesvig, som tager et efterskoleophold i Danmark. Støtten er betinget af, at de søgte kurser er godkendt af de danske myndigheder.
I downloadmenuen finder du ansøgningsskemaet til at søge om støtte ved Skoleforeningen.
Du er ikke berettiget til støtte fra Skoleforeningen, hvis
Forældrene skal søge om dispensation, hvis eleven ønsker at tage på efterskole, inden den niårige skolepligt er opfyldt.
Dispensationsansøgningen sendes til Skoleforeningen, som indberetter eleven til Undervisningsministeriet i Kiel. Undervisningsministeriet afgør, hvorvidt der kan gives tilladelse til efterskoleopholdet.
Elevstøtte til ophold på efterskoler ydes i henhold til de i Danmark gældende regler for elevstøtte til elever på efterskoler, dog maksimalt i 42 uger. Der ydes søskenderabat.
Skoleforeningens støtte beregnes ud fra forældrenes indkomstgrundlag. Skoleforeningen yder ikke støtte til depositum, kørsel, materialer, ekskursioner, studierejser, lommepenge o.l.
Støttebeløbet beregnes på baggrund af husstandens samlede bruttoindkomst. Elevstøtten bliver beregnet ud fra husstandsindkomsten to år før skolestart.
Som dokumentation vedlægges »Einkommenssteuerbescheid«, hvorpå det er »Gesamtbetrag der Einkünfte« som danner beregningsgrundlaget.
Elevens forældre skal afregne en evt. egenbetaling for efterskoleophold direkte med den pågældende skole.
Støttebeløbet beregnes på baggrund af husstandens samlede bruttoindkomst i forrige kalenderår.
Husstandens sammensætning ved skoleårets begyndelse/indkomstgrundlag
1. Enlig forælder ved kursets start: Forælderens indkomstgrundlag
2. Enlig forælder på ansøgningstidspunkt, men gift/samboende ved kursets start: Genberegning så husstandens indkomstgrundlag lægges til grund
3. Forældre, der ved kursets start er gift med hinanden, og bor i fælles husstand: Forældrenes indkomstgrundlag lægges til grund
4. Forældre, der ved kursets start er gift med hinanden, men bor på forskellig adresse: Forældrenes indkomstgrundlag lægges til grund
5. Forældre, der ved kursets start bor sammen uden at være gift: Forældrenes indkomstgrundlag lægges til grund
6. Hvis forældrene bor hver for sig og enten er separerede, skilt eller ikke er gift med hinanden, og »bopælsforælderen« ikke har en samlever: Beregning på grundlag af indkomsten hos den forældre, eleven bor sammen med (folkeregisteradresse) eller senest har boet sammen med.
7. Hvis en forælder har en samlever, er gift igen, er indgået i registreret partnerskab: Husstandens indkomstgrundlag lægges til grund
Ansøgningsfristen for tilskud fra Dansk Skoleforening for Sydslesvig er d. 27. april 2026.
Ifølge § 10. Abs. 1 Nr. 9 EStG er det for familier, der er bosiddende i Tyskland muligt at gøre udgifter for skolepenge (uden kost og logi) gældende ved skatteerklæringen.
Det betyder, at man kan trække skolepenge (Schulgeld) fra i skat, men ikke kost, pasning og logi. Derfor skal beløbet, (forældrenes egenbetaling til efterskoleopholdet) deles op.
Efterskolen må altså dokumentere, hvor stor en procentdel af den samlede egenbetaling der er skolepenge, og hvor stor en procentdel der dækker kost, pasning og logi.
»Finanzamt« arbejder i kalenderår, og ikke i skoleår. Derfor skal der skelnes mellem de 18 skoleuger inden jul og de 24 skoleuger efter jul.
Har du brug for en »Bescheinigung für das Finanzamt«, så kontakt dit barns efterskole, og bed dem lave et formelt skriv med en opstilling som deler forældrenes egen-andel op i hhv. kost & logi og undervisning for det pågældende kalenderår. Rejsekontoret kan ikke udstille en "Bescheinigung" til det tyske Finanzamt.
1) Der findes en række legater, der yder støtte til efterskoleophold.
2) Efterskolerne kan give udvalgte elever "individuel supplerende elevstøtte". Tildeling af støtten skal være baseret på en konkret, individuel vurdering, og i denne vurdering kan der indgå flere faktorer, f.eks.:
- At familiens sociale situation er præget af sygdom, arbejdsløshed eller lignende. Måske kædet sammen med en betydelig indtægtsnedgang.
- At familien er kommet i klemme pga. eventuelle uhensigtsmæssigheder i elevstøttereglerne.
- Ønsket om at hjælpe en elev til gennemførelse af efterskoleopholdet, selv om familien rammes af økonomiske problemer i løbet af skoleåret.
- Andre forhold. tal med efterskolen, om I kan komme i betragtning til denne støtte.
NB! Flere efterskoler giver en fast rabat til elever fra Sydslesvig - spørg på efterskolen.
Dansk Skoleforening for Sydslesvig yder elevstøtte til ophold på Ladelund Ungdomsskole. Du finder skemaet på Ladelund Ungdomsskoles hjemmeside: www.ladelundungdomsskole.de
Eleven skal under efterskoleopholdet have bopæl i Danmark.
Når den kommende efterskoleelev fra Sydslesvig har fået opholdstilladelse fra konsulatet i Flensborg, skal de tage ind til Borgerservice i den kommune, som de skal flytte til, for at melde deres adresse og få et CPR-nummer. Dette besøg skal ske senest 5 dage efter indrejsen. Ofte er det noget, en lærer på efterskolen gør sammen med eleverne hvis der er flere fra Sydslesvig. Snak med efterskolen om dette. For tyske statsborgere kræver Borgerservice et personligt fremmøde, hvor vedkommende skal medbringe opholdstilladelsen, billedlegitimation og kommende adresse. Det kan godt betale sig at ringe til den pågældende Borgerservice inden, for at afklare deres åbningstider og hvad der helt præcist kræves af dokumenter. Find den lokale Borgerservice her.
Når eleven er blevet tilmeldt på borgerservice går der ca. 14 dage, så modtager hun et gult sygesikringskort. Efter ca. en måned modtager hun et lyserødt opholdskort med en chip, der indeholder de biometriske data. Eleven får også sit CPR-nummer (hvis han/hun ikke har et CPR-nummer i forvejen)
Der skal ansøges om opholdstilladelse ved Generalkonsulatet. Hertil bedes I udfylde et SG3-Ansøgningsskema, som kan hentes finde på www.nyidanmark.dk
Skemaet skal afleveres på: Kongelig Dansk Generalkonsulat i Flensborg, Nordergraben 19, 24937 Flensburg.
Generalkonsulatet udsteder opholdstilladelser til sydslesvigere tilhørende det danske mindretal, som vil tage en uddannelse i Danmark.
I den forbindelse optager Generalkonsulatet BIOMETRISKE data, dvs. et digitalt foto, fingeraftryk og en elektronisk underskrift.
Når I søger om opholdstilladelse ved Generalkonsulatet, skal I medbringe følgende:
Ovennævnte udfyldte SG3-Ansøgningsskema. Den nøjagtige tidsperiode for opholdet skal angives i ansøgningsskemaet. Der skal ikke medbringes pasfoto.
Originalt rejsepas eller »Personalausweis«. Passet eller »Personalausweis« skal være gyldigt tre måneder ud over den sidste ønskede opholdsdag
Det sidste karakterbevis fra den danske skole eleven går på (dokumentation for at eleven går på en dansk mindretalsskole)
Optagelsesbrevet fra den danske efterskole e.l., som eleven skal gå på. Elevens navn skal fremgå af brevet
Generalkonsulatet udsteder opholdstilladelsen samme dag (hvis muligt) eller så hurtigt som muligt.
Tilmelding på Borgerservice (se også punktet "bopælspligt)
Eleven skal medbringe opholdstilladelsen samt pas el. ”Personalausweis”, når han/hun flytter til Danmark. Opholdstilladelsen er normalt gyldig fra den dag, eleven skal begynde på efterskolen, og eleven kan først tilmelde sig, når han/hun bor på efterskolen. Tilmeldingen foregår hos Borgerservice på Folkeregistret/CPR-registret i den kommune, som efterskolen tilhører. Normalt hjælper efterskolen med dette, kort efter at man er flyttet ind på efterskolen (senest 5 dage efter indrejsen).
Når eleven er blevet tilmeldt går der ca. 14 dage, så modtager hun et gult sygesikringskort. Efter ca. en måned modtager hun et lyserødt opholdskort med en chip, der indeholder de biometriske data.
Efterskolen beregner elevstøtten ud fra forældrenes indkomst 2 år før skolestart, som dokumenteres igennem en skatteopgørelse (Årsopgørelse, Einkommenssteuerbescheid eller Lohnsteuerbescheinigung). Hertil bruger efterskolen et ”takstkatalog” for det pågældende skoleår. Det er samme takstkatalog Skoleforeningen retter sig efter.
Nogle efterskoler har en udfordring dér hvor eleven fra Sydslesvig har dansk pas hvori de sidste 4 cifre mangler, da der først kan laves en betalingsopgørelse når efterskolen har elevens fulde cpr-nummer. For forældrene er det et problem ikke at vide, hvad de får i statsstøtte. Her bør efterskolen ud fra forældrenes indkomstdokumentation lave en foreløbig betalingsopgørelse, som så tilrettes i august, når eleven er startet på efterskolen og har været på borgerservice i den pågældende kommune og fået de sidste 4 cifre i sit cpr-nummer. Den reelle betalingsopgørelse vil kun (hvis overhovedet) afvige minimalt fra den foreløbige betalingsopgørelse.
Det er forældrenes ansvar at undersøge, hvordan eleven er dækket under efterskoleopholdet, og om der er behov for yderligere forsikringer.
Eleven er som udgangspunkt omfattet af det danske sundhedssystem, når eleven er registreret med bopæl og opholdstilladelse i Danmark. Ved rejser til udlandet under efterskoleopholdet skal eleven have det blå EU-sygesikringskort.
Skoleforeningen yder økonomisk støtte til ét år på efterskole.
For elever, med særlige specialpædagogiske behov, kan PPR ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig i særlige tilfælde anvise specialpædagogisk støtte. Kontakt Rejsekontoret for yderligere information.
Elever, som fortsætter et 2. år på efterskole, skal i givet fald forlænge deres opholdstilladelse.
Det er vigtigt, at der søges om forlængelse inden den nuværende opholdstilladelse udløber.
Ansøgning om forlængelse kan indsendes allerede 3 måneder før den nuværende opholdstilladelses udløb.
Kontakt Generalkonsulatet for nærmere information om ansøgning og frister.
Vigtig information: Der er ændringer i reglerne for efterskoleophold i 10. klasse og overgang til G11
Se hvad du kan få i støtte 2026-2027
Ansøgningsskema til 2026-2027
Hent skemaet til at søge.
Støttemuligheder via legater og fonde.