Workshop for voksne

Alle voksne, der har lyst til at synge sammen med andre, inklusive to skolekor, er mere end velkommen til at være med til korworkshop og -koncert.

Der manglede noget til den årlige kordag på Hanved Danske Skole, som de to kor på henholdsvis Jaruplund og Hanved Danske Skole plejer at holde sammen.

Normalt mødes de med Juniorkoret under Sønderjysk Pigekor og Drengekor, men da det i år er optaget andetsteds, måtte de to sydslesvigske skolekor klare sig selv.

- Jeg syntes, der manglede lidt kød på, siger Kirsten Vognsen Weiss, der står i spidsen for Jaruplund Danske Skoles kor, så hun blev enig med sin kollega fra Hanved, Rie Boye Marquardt, om at prøve noget nyt: Invitere forældrene og alle andre interesserede voksne med. 

- Så man kan altså både komme og høre sang, men man kan også komme og synge med, siger Kirsten Vognsen Weiss.

Hvilken sangstemme, man har, er underordnet, understreger hun, bare lysten til at synge er der. 

Øves flittigt

Det er den hos de i alt omkring 30 sangere i de to skolekor, som allerede har øvet sig på de sange, de skal synge selv, sammen og sammen med de voksne. 

De sidste eftermiddage med frivilligt kor inden kordagen bliver brugt på at øve sig endnu mere, og desuden mødes de to skolekor tidligt på dagen for at finpudse deres fælles sange sammen.

Dermed skal der nok komme en koncert ud af det – uanset hvor stort de voksnes bidrag måtte blive. 

SSF har sørget for, at der er ud over frokost til børnene er kaffe til de voksne, når de dukker op over middag. 

Koncerten er kl. 15 og lige som workshoppen ganske gratis at komme til. 


Unge satte gang i læselysten i Husum

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Husum Danske Skoles nye biblioteksbøger er blevet præsenteret for udskolingseleverne. Det skete ved en stor fest, som elevernes egen læseklub stod bag.

Allerede stor læselyst i Egernførde

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

På Jes Kruse-Skolen har de ældste elever haft hurtige stævnemøder med udvalgte bøger, og det blev taget godt imod.

Elever gør tv-seere klogere på nisser

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Den regionale tv-station RTL Nord har besøgt Nibøl Danske Skole for at finde ud af, hvad nisser egentlig er for en størrelse.

Scroll to top