Undervisning i hjælp

Digitaliseringen har gjort hjælpen til ordblinde større og lettere at gå til – men det kræver, man ved, hvad man gør.

AppWriter er et læse- og skrivestøtteværktøj, der hjælper eleven med at læse, skrive, forstå og udtrykke sig selv, og den bliver allerede brugt bredt på skolerne i Sydslesvig.

Blandt andet på Jens Jessen-Skolen i Flensborg, hvor Vibeke Wendelboe Lund faktisk underviser i AppWriter nogle timer om ugen.

På skolen er der i dette skoleår omkring 35 ordblinde elever, som bruger AppWriter, og alene i en af Vibeke Lunds klasser er der en håndfuld, som er udfordret med bogstaverne. Men det er nu ikke så meget med at læse.

- Hos langt de fleste af vores ordblinde elever er det stavningen, der er problemer med, siger hun.

- Men bruger du AppWriter rigtigt, kan du få hjælp til at skrive en rigtig fornuftig tekst, siger Vibeke Lund, der ud over AppWriter også har blandt andet dansk, engelsk og fransk på skemaet.

Og i alle fagene kan det digitale værktøj være en hjælp, men det kræver først og fremmest, at Vibeke Lund selv gør noget. Så det gør hun:

- Jeg tager hensyn, siger hun.

Det betyder blandt andet, at de materialer, der skal læses i undervisningen, bliver scannet ind, så AppWriter kan læse dem op for eleverne, og efterhånden som de bliver mere og mere vant til det, bliver AppWriter til større og større nytte. 

- De finder ud af, at det er en kæmpe hjælp, som de har ret til at bruge – også til eksamen, siger Vibeke Lund. 


Fakta

Hvad er dysleksi (ordblindhed)?

Dysleksi er markante vanskeligheder med at lære at læse og stave, som kommer af vanskeligheder med at forbinde bogstaver og bogstavfølger med sproglyde.

Dysleksi eksisterer i alle kulturer og sociale klasser og har ikke noget med intelligens gøre. Det er ikke nogen sygdom, og dysleksi er ikke defineret ved nogen enkelt psykologisk eller fysiologisk årsag.

Det er vigtigt at komme i gang med specialundervisning tidligt. Det er effektivt og en forudsætning for at klare sig godt på sigt.

Kilde: sundhed.dk


På sporet af mosekonen

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Ørsted Børnehave og den tyske børnehave i Tønder har sammen deltaget i et gratis grænseoverskridende projekt. I sidste uge mødtes de til den sidste fælles aktivitet.

Slow fashion: Elever på sykursus

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Den 17. marts blev en flok elever fra Satrup Danske Skole udnævnt som »Fremtidens helte« og fik overrakt 2500 euro til deres upcycling-projekt. I denne uge har de brugt nogle af pengene.

Musikken fortsætter i SdU

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Skoleforeningens frivillige musikundervisning sættes på pause fra næste skoleår. SdU træder til med hjælp.

Scroll to top