Ude godt - og hjemme bedst

I sommerhalvåret bliver gymnastiksalen på Hiort Lorenzen-Skolen skiftet ud med naturen, når de store børn i Isted Daginstitution har bevægelse på programmet.

Man behøver ikke en gymnastiksal for at lave gymnastik. 

Også i naturen kan man nemlig hoppe og springe, løbe, trille, balancere og i det hele taget have masser af plads til at bevæge sig. På jævne overflader, stejle skråninger, i sand, i vand, på sten og bløde blade. Og man kan ovenikøbet få godt med frisk luft og – hvis solen skinner – også et godt skud D-vitamin.

Når der som i Isted er sådanne naturlige muligheder i ens nærmiljø, kan man jo lige så godt gøre brug af dem, så derfor vælger børnene i Isted Daginstitution gymnastiksalen på Hiort Lorenen-Skolen fra om foråret og tager hver onsdag det næste halve års tid på tur lige i nærheden i stedet for. 

De tager i skoven, til søen – eller begge dele, som tilfældet var denne onsdag.

I trafikken

Iført trafikveste står 13 børn og tre voksne inklusive gæsten fra Fokus klar til afgang.

Det er tydeligt at mærke, at der er en særlig forventning til det, der nu skal ske. Det er den 6. maj, og det er første gang i år, det ugentlige bevægelsesprogram er rykket udendørs.

Børnene står pænt to og to med hinanden i hånden og venter på, det endelig går løs.

Turen går til søen. Godt 20 minutters gang på korte ben. Børnene bliver mindet om, at når man går her ved siden af vejen, så går man pænt. Der er ikke plads til leg, dans og plukken blomster, når man færdes i trafikken – det er der rig mulighed for lige om lidt.

En traktor kører forbi til stor fryd for flere af børnene, der gøres holdt på broen over åen, som man også lige kan kigge ned i, og så krydses den store vej for at gå ad stien ned til søen.

Ved søen

Og her er plads. Til at være. Børnene spreder sig i alle retninger, men de ved, at de ikke skal rende længere væk, end at de hele tiden kan se en voksen. 

Og så kommer spørgsmålet første gang: »Hvornår skal vi spise?«. 

Klokken er 9.30, og morgenmaden er knap fordøjet, men det hører ligesom bare til at spise madpakke, når man er på tur….

De voksne, Pia og Berit, kalder børnene sammen ved bredden af søen. Så viser de dem nogle billeder af ting, man kan finde i naturen, og børnene går på jagt. 

Nej, de løber. Rundt i sandet, op i træet, ind i krattet. Og de kommer tilbage med ting, der matcher billederne. Opgave løst.

»Hvornår skal vi spise?«, lyder det igen, og denne gang er svaret, at det er, »når vi kommer tilbage«.

På vej

For nu er der gymnastik på programmet. Oppe i skoven, hvor man kan hoppe ned fra en træstub, balancere på en væltet stamme, kravle op ad en anden, og kravle under en tredje.

På vej derhen sakker Magnus bagud, da han kravler op i et dødt træ, som nogle myrer har bygget tue i bunden af. Hans opmærksomhed bliver fanget af de store myrer, og efterhånden er de andre børn langt foran, konstaterer han.

- Så se, om du kan indhente dem, siger Pia, og Magnus sætter i løb.

Her i skoven er børnene ude på en helt anden måde, og de oplever legen som helt fri. De er ikke bremset af hegn som hjemme på legepladsen, og her er det faktisk muligt at være ude af syne.

Der er såmænd også et træmonster ved siden af stien, som, Momme er helt sikker på, følger efter børnene. Men det KAN også være, det er Pia, der kommer hen ad stien som den sidste.

I skoven

Så er der gymnastik og fri leg. 

Der kommer mudder på knæ og skrammer på albuer, og Noah brænder sig på nogle brændenælder og stopper svien med lidt spyt. Sådan er det i naturen. 

Efter de fysiske udfoldelser, der naturligvis kræver og udvikler alskens former for motorik, er det tid til at gå tilbage til søen. 

Børnene er optaget af deres leg og har svært ved at løsrive sig, men én enkelt sætning giver den ønskede opmærksomhed: »Hvad så? Skal vi gå tilbage og spise?«.

Jublende bryder børnene op, og vel tilbage ved rygsækkene, findes madpakkerne frem, og børnene sætter sig ned og fylder maverne. Ikke at de var tomme, men appetitten er nu god nok.

Godt to en halv time efter afgang er de 13 børn og deres voksne hjemme i børnehaven igen.

- Børn i dag kender til telefoner og tablets og alle mulige mærkelige tv-programmer. De kender til gymnastik og ballet og musikskole og alt muligt, men bare det at være en dag i naturen….Det er ikke altid, der lige er tid og plads til det, siger Berit.

Men det er der igen næste onsdag.