To regioner, en historie

I denne uge har unge fra Læk og Tønder både fået indblik i hinandens hverdag, lokalsamfund, sprog og kultur – og læring ad bagvejen.

Takket være Interreg-midler er 10. klasse fra Læk Danske Skole, en 8. klasse fra Overbygningsskolen i Tønder samt en 1.g-klasse fra handelsskolen Det Blå Gymnasium i Tønder i denne uge kommet lidt tættere på hinanden.

De har besøgt hinanden og fået rundvisning i hinandens byer, som de har lavet plancher om og udstillet for hinanden, de har fået brugt deres sprog i interviews af hinanden, og så har de lært en masse, som de måske slet ikke er bevidste om endnu.

Men det er deres lærere. 

Ubevidst læring

En af dem er Bettina Lauritzen, der kan sætte en finger på lige præcis det, hendes elever i 10. klasse på Læk Danske Skole har lært uden at vide det. 

De har nemlig blandt andet fået øvelse i at planlægge, hvordan de vil skabe et produkt og ud fra spørgsmål-svar så rent faktisk gøre det.

- Vi er startet bagfra. Eleverne har vidst, at deres færdige produkt skulle være en planche, så jeg har bedt dem om at gøre sig tanker om, hvad der skal være på den planche – og så stille spørgsmål og tage billeder ud fra det, siger Bettina Lauritzen og tilføjer med et smil:

- Vi skulle jo også have årsplanen til at gå op.

Hun underviser i både dansk og samfundsfag og er godt tilfreds med at kunne få dækket emner i begge fag. 

- Vi gør det for at lære en kultur at kende på den anden side af grænsen. Og her er det en ungdomskultur, for de spørgsmål, eleverne stiller hinanden, baserer på deres nysgerrighed for hinanden, opsummerer Bettina Lauritzen Interreg-udvekslingens overordnede formål.

Usynlig læring

Men derudover kan der med udvekslingen sættes hak ved en masse usynlige ting, som et møde på tværs af grænsen giver.

Eksempelvis ved det aspekt, at eleverne i mødet med jævnaldrende og samtale på “de andres” sprog blev tvunget ud af deres komfortzone. Skønt det kan være lidt ubehageligt til en start, er der også masser af uvurderlig læring i det. 

Det blev tydeligt ved at lytte ind hos de blandede grupper, da det tirsdag var Læk-elevernes tur til at blive interviewet af eleverne fra Danmark. Og da dagens møde nu var syd for grænsen, var det planen, at Tønder-eleverne så vidt muligt skulle bruge deres tyske. 

I den gruppe, som Clara Venz, der netop er kommet til Læk Danske Skole fra Risum Skole/Risem Schölj, var, var der lidt nølen og forbeholdenhed, da gruppen skulle dannes og samtalen startes. 

Det blev afløst af generte fnis og pillen ved ansigtet, da man endelig tog sig sammen til at stille spørgsmål. Men det blev gjort.

Og da Bettina Lauritzen på forhånd havde bedt sine elever om at være behjælpelige ud i det tyske sprog, og Clara var sød til både at hjælpe, fortælle og oversætte, endte det med, at der var lettede ansigter og gode snakke – dog primært på dansk.

- De spurgte blandt andet om, hvilket sprog jeg helst vil tale, og hvordan det er at være på en mindretalsskole, fortalte Clara efterfølgende.

Det grænseoverskridende møde sluttede torsdag med præsentation af plancherne i Tønder og efterfølgende ekskursion i Møgeltønder og marsken.


Uffe-Skolens 90 års jubilæum

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Kære alle. Det er med stor glæde, at vi inviterer jer til at fejre Uffe-Skolens 90 år – en eftermiddag fyldt med minder, fællesskab og festlige indslag. Dato: Fredag den 7. november 2025 Tid: Kl. 15.00 – 18.00 Sted: Uffe-Skolens gymnastiksal

Børnenes egne feriefortællinger

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Oksevejens Daginstitution har gjort »feriekasser« fyldt med indtryk fra børnenes sommerferie til en tradition. 

En aften med det hele

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Sønder Brarup Danske Skole holder forældreaften for alle klasser på én og samme aften – og får puttet en masse ting ind samtidig.

Scroll to top