Vanvid med ord
For nylig var de to kendte børne- og ungdomsforfattere Maria Rørbæk og Annie Bahnson på besøg i Sydslesvig for at gøre sproglig forvirring til et kunstnerisk potentiale.
Den 1. juli holdt Vesterallé Børnehave sin årlige sommerfest – i år med aktiviteter inspireret af tivoli.

Udbredte picnictæpper i skyggen under de opstillede pavilloner var centrum ved årets sommerfest i Vesterallé Børnehave.
Herfra bevægede børn og voksne sig rundt blandt de forskellige aktiviteter, der var rigget til.
Og om det var dåsekast, gøgl, ansigtsmaling, sæbebobler eller de altid populære tilbud om flødebollekast og nylavede popcorn, så var der vigør alle steder.
Formidabelt samarbejde
Børnehaven nyder – ikke mindst omkring større arrangementer – godt af et fremragende forældresamarbejde, siger dagtilbudsleder Inken Geipel-Jorde, der altid roser samarbejdsrådet for at tage ansvar og opgaver på sig.
Mens hun mener, samarbejdsrådet er den bærende part i arbejdet, sender samarbejdsrådet roserne den anden vej og påpeger, at personalet altid yder en kæmpe indsats.
Nok er de uenige omkring det, men de parterne kan i hvert fald nå til enighed om, at samarbejdet er formidabelt.
Sommerfesten bød også på et ildshow i sommervarmen, leveret af Knut Keller, kendt som klovnen Knut fra Art Petit, der er tidligere forælder i børnehaven.
- Og det er en ære at få lov at optræde her, sagde han, da han forberedte sit show.
Sommerfesten sluttede hen mod klokken 18, og da havde forældrene med deres produktion til den store buffet sørget for, at ingen behøvede at gå sulten hjem.

For nylig var de to kendte børne- og ungdomsforfattere Maria Rørbæk og Annie Bahnson på besøg i Sydslesvig for at gøre sproglig forvirring til et kunstnerisk potentiale.
Nikolaj Stage Jensen og Troels Kaysen blev på torsdagens fællesrådsmøde valgt som henholdsvis formand og næstformand for Skoleforeningen de næste tre år.
I sidste uge var torsdag sat af til »Skolens Dag« på A.P. Møller Skolen.