Mindretallets fremtid sikres lokalt

Styrelsens udspil tager udgangspunkt i det tydelige ønske fra mindretallets basis om en fremtidsvision, der tilgodeser de udfordringer, der er i deres hverdag.

Skoleforeningen foreslår derfor, at der lokalt, hvor det ønskes, oprettes ”Lokaludvalg for det danske mindretal”. Lokaludvalgene skal indeholde repræsentanter for alle relevante foreninger - altså fx fra SSF, SdU, SSW, Skoleforeningen, Kirken osv. Målet er en lokal koordinering af aktiviteter - men også lokal udvikling af aktiviteter på tværs af foreningerne. Under lokaludvalgene kan der oprettes lige så mange aktivitetsudvalg, som man har lyst til eller brug for med det formål, at folk kan engagere sig efter lyst og interesse. Til lokaludvalgene knyttes der økonomiske ressourcer/professionelle, der letter de frivilliges arbejde, for eksempel med hensyn til regnskab, koordinering af aktiviteter og udviklingsarbejdet. 

Forslaget om at oprette lokaludvalg er ment som en håndsrækning der, hvor udfordringerne er store, hvor man ikke længere kan finde frivillige til de mange bestyrelsesposter i mange små foreninger. Forslaget skal frigive kræfter til at udvikle aktiviteter frem for at administrere. Der, hvor der eksisterer et velfungerende foreningsliv, skal der ikke skabes dobbeltstrukturer. Der kan være forskel på, i hvor høj grad man tager imod professionel støtte, men alle er velkomne.

I forhold til den overordnede strukturdebat ser Skoleforeningens styrelse en stor værdi i, at alle organisationer - uanset opbygning - deltager og ikke lukkes ude fra samarbejdet i det danske mindretal.

Mindretallets mange foreninger varetager hver for sig vigtige funktioner for sydslesvigerne. Den funktionsopdeling, foreningerne langt hen ad vejen er udtryk for, giver kvalitet i opgaveløsningen og er velegnet til at hente tilskud til de forskellige funktioner, vi hver for sig varetager. Samtidig udelukkes der ikke, at nogle fusioner eller omplaceringer af opgaver kunne give mening.

Skoleforeningen ønsker derfor et styrket Samråd, som kan udtale sig på mindretallets vegne:

Samrådets samarbejdsaftale udvikles med mulighed for flertalsbeslutninger efter princippet ”kvalitativt flertal” - det vil sige for eksempel 2/3 eller ¾ flertal for alle områder, hvor vi som helhed skal tage stilling til noget.

Samrådet skal også udstyres ved at oprette arbejdsudvalg, som løser fælles udfordringer og ved at indføre en formaliseret høringsret omkring organisationernes kerneopgaver. Med et kvalitativt flertal kan Samrådet indkalde en medlemsorganisation ”i Samråd” - hvis man ikke er indforstået med en beslutning, som en af medlemsorganisationerne har taget på sit kerneområde. Den indkaldte organisation skal så forklare sig over for de andre i en åben høring.

Dansk Skoleforening for Sydslesvig er åben over for at supplere modellen med repræsentantskab – det vil sige et høringsberettiget parlament bestående af menige medlemmer. Parlamentet vælger to repræsentanter til Samrådet.

Dansk Skoleforening for Sydslesvig ønsker også et uafhængigt, stærkt og professionelt sekretariat for Det Sydslesvigske Samråd. Skoleforeningen er parat til at bære sin del af den nødvendige økonomi til formålet.

Ved at forsyne Det Sydslesvigske Samråd med beslutningskompetence, indføre flertalsafgørelser, arbejdsudvalg og høringer styrker vi Samrådet som vores fælles samarbejdsforum. Der er brug for, at vi hele tiden informere hinanden, hører og diskuterer det, vi gør enkeltvis og for fællesskabet. Her kan faste udvalg helt konkret gøre en forskel, for eksempel i forhold til mindretallets lokale udvikling. Det betyder flere møder og det betyder også en professionalisering af Samrådet med et stærkt og uafhængigt sekretariat der servicerer medlemsorganisationerne og understøtte arbejdsudvalgene.

Hele forslaget:

Kære medlem af Skoleforeningens Fællesråd                                                                                          26.08.2022

Der er brug for forandring og nytænkning i det danske mindretal. Det er der stor enighed om blandt de sydslesvigske foreninger.
Men hvordan skal visionen for mindretallets fremtid se ud? Lytter man til debatten ud over lederspalterne og det øverste politiske lag, oplever man, at den sydslesvigske basis ønsker en vision, som tilgodeser de udfordringer, der er i deres hverdag. Skoleforeningens styrelse har lyttet til dette ønske og har vedtaget et beslutningsoplæg som tager afsæt i tre hovedpunkter:

a. Samarbejdet i den sydslesvigske hverdag fungerer godt mange steder, men der er store lokale forskelle og der er generelt udfordringer med at finde frivillige til ”gammeldags bestyrelsesarbejde” - derfor er der brug for at tænke det lokale mindretals(sam)arbejde på en ny måde.
b. Samrådet har brug for beslutningskompetence.
c. De sydslesvigske foreninger er dygtige til at udføre deres kerneopgaver.

Styrelsen stiller følgende beslutningsoplæg til afstemning på det kommende fællesrådsmøde den 29. september. Indtil da har Du som fællesrådsmedlem mulighed for at komme med ændrings- eller modforslag. Du kan indsende forslag til kommunikation@skoleforeningen.org eller stille det på selve fællesrådsmødet. Forslag bliver enten indarbejdet i beslutningsoplægget eller stillet til afstemning den 29. september.

Til beslutning:

En struktur, der sikrer mindretallets fremtid

1. Det lokale samarbejde

Dansk Skoleforening foreslår, at der lokalt, hvor det ønskes, oprettes ”Lokaludvalg for det danske mindretal”. Lokaludvalgene skal indeholde repræsentanter for alle relevante foreninger – altså fx fra SSF, SdU, SSW, Skoleforeningen, Kirken osv. Målet er en lokal koordinering af aktiviteter – men også lokal udvikling af aktiviteter på tværs af foreningerne. Under lokaludvalgene kan der oprettes lige så mange aktivitetsudvalg, som man har lyst til eller brug for, med det formål, at folk kan engagere sig efter lyst og interesse.

Til lokaludvalgene knyttes der økonomiske ressourcer/professionelle der letter de frivilliges arbejde, for eksempel med hensyn til regnskab, koordinering af aktiviteter og udviklingsarbejdet.

2. Den overordnede struktur

Det Sydslesvigske Samråd er i sin nuværende form ikke et organ, der kan udtale sig på mindretallets vegne. Derfor ønsker Skoleforeningen et styrket Samråd med arbejdsudvalg, der udvikler løsninger for fælles udfordringer.

Samarbejdsaftalen udvikles med mulighed for flertalsbeslutninger efter princippet ”kvalitativt flertal” – det vil sige for eksempel 2/3 eller ¾ flertal på alle områder, hvor vi som helhed skal tage stilling til noget.

Samrådet skal også udstyres med en formaliseret høringsret omkring organisationernes kerneopgaver. Med et kvalitativt flertal kan Samrådet indkalde en medlemsorganisation ”i Samråd” - hvis man ikke er indforstået med en beslutning, som en af medlemsorganisationerne har taget på sit kerneområde. Den indkaldte organisation skal så forklare sig over for de andre i en åben høring.

Dansk Skoleforening for Sydslesvig er åben over for at supplere modellen med repræsentantskab – det vil sige et høringsberettiget parlament bestående af menige medlemmer. Parlamentet vælger to repræsentanter til Samrådet.

Dansk Skoleforening for Sydslesvig ønsker et uafhængigt, stærkt og professionelt sekretariat for Det Sydslesvigske Samråd.

Skoleforeningen er parat til at bære sin del af den nødvendige økonomi til formålet.

Begrundelse:

Skoleforeningen ønsker forandring – reel forandring, der betyder noget for den almindelige sydslesviger.

Det er i Skoleforeningens optik ikke forandring, når forandringen betyder, at der flyttes rundt på funktioner hos politikere eller ledende medarbejdere i mindretallet. Vi ønsker derimod en forandring, der reelt imødekommer de behov og udfordringer lokalt, som strukturdebatten har vist at vi sammen skal have løst. Centrale strukturer betyder meget lidt på lokalt niveau, så lad os kigge på lokale, behovsstyrede forandringer, der støtter og udvikler vores fælles danske værdier: Sprog, kultur, traditioner, mangfoldighed, fællesskab og sammenhold.

Forslaget om at oprette lokaludvalg er ment som en håndsrækning der, hvor udfordringerne er store, hvor man ikke længere kan finde frivillige til de mange bestyrelsesposter i mange små foreninger. Forslaget skal frigive kræfter til at udvikle aktiviteter frem for at administrere. Der, hvor der eksisterer et velfungerende foreningsliv, skal der ikke skabes dobbeltstrukturer. Der kan være forskel på, i hvor høj grad man tager imod professionel støtte, men alle er velkommen.

I forhold til den overordnede strukturdebat ser Dansk Skoleforening for Sydslesvig en stor værdi i, at alle organisationer – uanset opbygning – deltager som ligeværdige partnere og ikke lukkes ude fra samarbejdet i det danske mindretal.

Mindretallets mange foreninger varetager hver for sig vigtige funktioner for sydslesvigerne. Den funktionsopdeling, foreningerne langt hen ad vejen er udtryk for, giver kvalitet i opgaveløsningen og er velegnet til at hente tilskud til de forskellige funktioner, vi hver for sig varetager.
Vi udelukker ikke, at nogle fusioner eller omplaceringer af opgaver kunne give mening.

Vi har som udgangspunkt brug for alle gode kræfter – vi har brug for at bevare nærheden i lokalområdet.

Samtidig ser Skoleforeningen nødvendigheden for et bedre og tættere samarbejde foreningerne imellem. Ved at forsyne Det Sydslesvigske Samråd med beslutningskompetence, indføre flertalsafgørelser, arbejdsudvalg og høringer styrker vi Samrådet som vores fælles samarbejdsforum. Der er brug for, at vi hele tiden informerer hinanden, hører og diskuterer det, vi gør enkeltvis og for fællesskabet. Her kan arbejdsudvalg helt konkret gøre en forskel, for eksempel i forhold til mindretallets lokale udvikling.
Det betyder flere møder og det betyder også en professionalisering af Samrådet med et stærkt og uafhængigt sekretariat, der servicerer medlemsorganisationerne og understøtter arbejdsudvalgene.

Læs mere om Det Sydslesvigske Samråd her

Daniel Dürkop, kommunikationsansvarlig

Kommunikation@skoleforeningen.org