”Skab jer den vej, der er bedst for jer”

Rektor Heino Aggedam har i år dimitteret 110 elever fra Duborg-Skolen.

Her er et uddrag af den tale, han holdt til dimissionsfesten den 4. juli:

I ser enormt glade ud, og det er helt naturligt, når I har bestået studentereksamen og sidder klar til at blive fejret i Duborg-Skolens boldspilsal efter tre år i gymnasiet og ca. 15 års tilknytning til Skoleforeningen, dens pædagoger og lærere, der alle sammen har været med til at påvirke jeres hjerter og udvikle jeres sind.

Vi har fulgtes ad igennem gymnasiet, både når det har været skægt og godt, hvilket det har været langt det meste af tiden, og når det har været hårdt og trist. 

Desværre, men det er en del af livet, er der også triste dage. Men de varer ikke ved, hvilket strofen »alle regnvejrsdage ender« fra sangen »Regnvejrsdag i november« udtrykker, og det passer meget fint til jer, for I kom flot videre, da det var allermest trist, fordi vi pludselig mistede en af årgangens engelsklærere, Henrik Jessen. 

* * *

Når I vil noget, og det har I meget ofte villet, så driver I jer selv fremad i en udvikling mod noget nyt, og så udfordrer I også skolen, så I selv og skolen er i en konstant fremdrift. 

Jeg vil herfra gerne sige, at hvis alle mennesker var lige så engagerede i og vidende om deres omverden som jer, ville verden nok være mere fredelig, end den er lige nu.

Jeg håber, I vil lade mange karriereveje stå åbne, fordi der er mange tilfældigheder i spil igennem et helt liv, og det er helt umuligt at planlægge hvert lille skridt. 

Tilfældigheder og møder med mennesker kan spille en rolle i ens liv på et senere tidspunkt. Derfor skal I i hvert fald engang imellem give jer tid til at være lige der, hvor I er åbne og uden en plan for, hvor I skal være på et bestemt tidspunkt bagefter. 

I kan alligevel ikke kontrollere alting, og det ville være ærgerligt at bruge et helt liv på at prøve.

Så lyt til jeres hjerte og hjerne og skab jer den vej, der er bedst for jer. 

Lev i det nu, der gælder.

* * *

Vi lever i en tid, hvor verden er i forandring. Rusland larmer fra øst, Mellemøsten er ustabil, amerikanerne kan vi ikke stole helt på lige for tiden, og klimaet har det dårligt. Der er så at sige nok at tage fat på, hvis man vil ændre noget, og det håber jeg, I vil gøre. 

Der er ikke umiddelbart en let løsning på bare et eneste af de store problemer. Men jeg vil gerne indgyde jer mod. Så hæng november til tørre og gør dagen lys for jer selv og alle andre. 

Det er jeg sikker på, I kan, fordi I er vant til at se ting fra flere sider og kan begå jer hjemmevant i flere kulturer og på flere arenaer. 

Jeg håber, I vil gå ud i livet og i verden og bruge alt, hvad I har lært og bruge en del af jeres energi på at være optændt af noget større end jer selv. 

Jeg håber også, at I vil elske, grine og være sammen med dem, I holder af. 

Og for at citere »Regnvejrsdag i november« en sidste gang, så håber jeg, at I vil tro på lykken. Den er derude til jer. Bare grib ud efter den og kys livet.