Samarbejde

Skoleforeningen inviterer mindretalsorganisationer

På Skoleforeningens fællesrådsmøde bebudede næstformand Troels Kaysen, at man ønsker en dialog om det fremtidige samarbejde med andre mindretalsorganisationer:

Skoleforeningen inviterer mindretalsorganisationer

- Vi i Styrelsen i Skoleforeningen har i den forgangne weekend drøftet de politiske signaler, der kommer fra Danmark, og har besluttet, at vi – til trods for, at vi i mellemtiden også har modtaget en invitation fra SSF – gerne vil invitere til dialog om, hvordan vi kommer videre herfra. I første omgang tænker vi på de politiske ledelser (ikke kun formænd) af de organisationer, som er foreninger, der modtager store tilskud til driften fra Sydslesvigudvalget – nemlig SdU, SSF og Dansk Centralbibliotek. Tilsammen modtager vi fire langt størstedelen af de danske midler fra Sydslesvigudvalget, og vi vil gerne starte en dialog med dem.
Vores tanke med i første omgang kun at inddrage den politiske ledelse er, at vi i fællesskab kan drøfte og fastlægge vejen, hastigheden og kravene, før vi går i detaljer. Vi vil også gerne invitere SSW formandskab med i en slags observatørrolle. SSW er vores allesammens parti, men jo som parti underlagt helt særlige regler, som vi andre ikke begrænses af.
Vi har talt med generalkonsul Annette Lind, og hun er parat til at lægge hus og påtage sig ordstyrerrollen til et møde i den nærmeste fremtid. Vi håber,organisationerne tager imod dette med åbent sind – for vi er også bevidste om, at det nu er tid til at tænke nyt og tænke sammen – sammen om Sydslesvig.


Skoleelever har tjekket telefontid

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Elever i 5.-6. klasse på Hanved Danske Skole har udfordret sig selv med en offline-weekend – en weekend uden telefon, tablet, spillekonsoller og internet.

Vesterled er rykket tættere på

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Endelig ser det ud til, at skiftet i ejerforholdet omkring Lejrskolehjemmet Vesterled er helt på plads: Kommer intet i vejen, står Skoleforeningen fra starten af det ny år formelt som ejer.

Scroll to top