Mindretalsberetninger er et vigtigt redskab for Skoleforeningen

Dansk Skoleforening for Sydslesvig tilslutter sig SSW’s kritik af delstatsregeringens forslag om at fjerne mindretalsberetningerne fra de kommunale og amtlige forordninger i Slesvig-Holsten. Delstatsregeringen er kommet med et forslag om at kassere kredsenes pligt for at komme med mindretalsberetninger en gang i valgperioden for at spare på bureaukrati.

- Mindretalsberetningerne er ikke unødigt bureaukrati, men en nødvendig og værdifuld dokumentation, som synliggør de indsatser, der gøres – og ikke gøres – for det danske mindretal i regionen. Beretningerne er et konkret redskab, som giver Skoleforeningen mulighed for at pege på lokale behov og udviklingspotentialer inden for dagtilbud og skole. De holder kredse og kredsfrie byer ansvarlige for deres egen indsats, siger Skoleforeningens næstformand Troels Kaysen.

At fjerne dette systematiske værktøj uden inddragelse af mindretallene er et skridt væk fra den åbne, anerkendende samarbejdskultur, som Slesvig-Holsten ellers er kendt for – også internationalt.

- Vi opfordrer derfor regeringspartierne til at trække forslaget tilbage og fastholde mindretalsberetningerne som et vigtigt led i opretholdelsen af forpligtelserne under det europæiske charter for regional- og mindretalssprog, siger Troels Kaysen.


Styrelsen svarer på kritik

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Umiddelbart inden Skoleforeningens ny styrelse den 27. august trådte sammen for første gang, offentliggjorde Flensborg Avis en artikel med kritik af styrelsens kompetencer og Skoleforeningens struktur. Herunder kan man læse styrelsens udtalelse om kritikken.

Sammen om læsestarten

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Dansk- og tysklærere i indskolingen er i gang med et kursus, der skal give inspiration til, hvordan de kan gøre læseindlæringen lettere for eleverne. Og sig selv og hinanden.

Scroll to top