Uffe trodsede modgang - og det gjorde skolen også

Trine Flamming

kommunikation@skoleforeningen.org

Uwe Stollberg var en del af Uffe-Skolen fra 1970 til 1999, de sidste 22 år som leder, og også efter han flyttede til Danmark, har han jævnligt været et smut omkring sit tidligere virkested i Tønning, blandt andet på cykeltur med venner eller for at vise sine voksne børnebørn deres forældres baggrund. 

Adspurgt, hvad han tænker på, når man siger »Uffe«, hentyder han til den mytologiske figur Uffe hin Spage, som Uffe-Skolen er navngivet efter, og svarer:

- Uffe var en, man ikke regnede med, men som alligevel kom igennem med sine projekter. Det kan man se, Uffe-Skolen også gjorde, siger Uwe Stollberg. 

- At den i det hele taget er kommet op at stå er en præstation af rang fra Grænseforeningens side og fra andre, der arbejdede for den, og trods verdenskrig og nazister blev den til et levedygtigt sted.

Skolelederen gennem mere end to årtier nød sin tid i Tønning – ellers var han heller ikke blevet og ej heller blevet ved med at komme. Og måske, fordi hverdagen i sig selv var god, er det kun få højdepunkter, han sådan lige hæfter sig ved. 

Et af dem er til gengæld helt særligt, nemlig fejringen af skolens 50 års fødselsdag i 1985.

- I efterkrigstiden havde skolen et tilløb så stort, at 50 års jubilæet kunne trække flere hundrede gæster. Og alle ledere, der havde været på skolen siden starten i 1935, fulgte invitationen. En enkelt var død, men hans enke mødte i stedet. Jeg syntes, det var fantastisk, at man kunne få en linje i forløbet, siger Uwe Stollberg.

Højdepunkter er én ting, men »det vigtige var jo at få en dagligdag til at fungere«, påpeger den tidligere skoleleder.

- Og det var en dagligdag præget af fraflytning fra Ejdersted, siger han.

Respekteret skole

Det resulterede i en nedgang i elevtallet. Ikke kun på Uffe-Skolen, men generelt på Ejdersted, altså tilsvarende på de tyske skoler.

Da Uwe Stollberg kom til Tønning, havde Uffe-Skolen realskole og 175 elever. Da han flyttede, var realskolen for længst rykket til Husum, og Uffe-Skolen kun til og med 6. klasse. Elevtallet var dalet til omkring 50.

Men som sin navnebror Uffe hin Spage formåede den danske skole i Tønning at slå sit navn fast.

- Uffe-Skolen var og er en institution i byen, som folk respekterer, omend vi havde et noget anstrengt samarbejde med de tyske kolleger i starten af min ledertid, fortæller Uwe Stollberg.

- Det blev efterhånden reduceret og til sidst borte, for der kom nye folk på posterne – også på de tyske skoler. Der var meget mod hinanden og ikke så meget med hinanden, men efterhånden blev det accepteret, at vi godt kan være forskellige og alligevel mennesker. Det var rart at se, at det kunne lade sig gøre, siger Uwe Stollberg.

Klar i spyttet

Sammen med børnehaveleder Jytte Engelbrecht, som var hans nære samarbejdspartner alle årene, havde Uwe Stollberg selv en klar linje, når det kom til det danske: Det var enten-eller.

- Når man valgte dansk for sit barn, forventede vi, at det blev man ved med. Ikke, at det var sådan, at man shoppede rundt og for eksempel havde været i dansk børnehave og skole og så valgte et tysk gymnasium, når den tid kom. 

- De få familier, der valgte den vej, opfordrede vi til også at tage de andre børn ud og gå den tyske vej. 

Det var nok lidt upopulært, og man ville »nok ikke gøre det i dag«, medgiver Uwe Stollberg, men det var »en venlig henstilling« og et par ledere, der var helt klare i spyttet.

Normal tilværelse

Han har altid skattet Uffe-Skolen højt, men alligevel forlod Uwe Stollberg den, før han forlod arbejdsmarkedet.

- Da havde jeg været rigtig mange år på samme arbejdsplads, så jeg syntes, jeg trængte til fornyelse, siger han om at forlade Tønning til fordel for en stilling på Vestsjælland, hvor han og Magrethe i forvejen havde sommerhus og tænkt sig, de skulle være pensionister.

- Det er lidt sjovere at have den sidste del af arbejdslivet det sted, man har tænkt sig at slå sig ned, siger Uwe Stollberg.

Men stillingen på Sjælland var ikke eneste grund til at søge væk fra Uffe-Skolen. Den var for Uwe Stollberg nemlig også »et sted, hvor man var på hele tiden«, og det trak tænder ud.

- Vi boede jo i skolelederhuset ved siden af skolen, og folk kontaktede os året rundt. Der var forældrehenvendelser stort set altid. Det var faktisk kun i juletiden, man var helt fri for henvendelser, siger Uwe Stollberg.

- Det havde jeg det noget svært ved. Der var det en fordel at flytte til Danmark og være lærer i en normal tilværelse og med et privatliv, siger han.

Uwe Stollberg er i år fyldt 82. Han var 55, da han forlod Sydslesvig, som han er født og opvokset i.

* * *

Uffe-Skolen fejrer sit 90 års jubilæum fredag den 7. november kl. 15-18. 

Man kan se mere på hjemmesiden www.skoleforeningen.org/uffe-skolen og tilmelde sig senest den 20. oktober på mail: uffe-skolen@skoleforeningen.org.