Skoleelever har tjekket telefontid
Elever i 5.-6. klasse på Hanved Danske Skole har udfordret sig selv med en offline-weekend – en weekend uden telefon, tablet, spillekonsoller og internet.
Onsdag vendte Sønder Brarup Cup tilbage efter et års pause, da man sidste år valgte at aflyse fodboldturneringen på grund af økonomiske udfordringer.

I år havde i alt otte hold fra fire fællesskoler valgt at dyste mod hinanden på banerne ved Sønder Brarup Danske Skole, og selv om skoleleder Søren Christensen godt kunne have »drømt om lidt flere tilmeldte hold«, glædede han sig over igen at kunne afholde turneringen – i år for 14. gang.
Det er spillere fra 7.-10. klasse, der kan deltage i SB Cup, og de kløede på, også selv om de måske ikke kunne lige så meget som modstanderne.
Her skal lige bringes et citat ind fra en af de unge ved tidtagerbordet, der omtaler et af de deltagende hold: »De er ikke dårlige, de er bare på et andet niveau end de andre«.
Både hos drengene og pigerne var dagens to finalehold på øjenhøjde.
Hos pigerne vandt Jes Kruse-Skolen 1-0 over Sønder Brarup A, mens drengenes finale mellem Gustav Johannsen-Skolen og Jes Kruse-Skolen måtte ud i straffesparkskonkurrence for at finde en vinder.
Den trak Jes Kruse-drengene sig sejrrigt ud af og får altså lige som pigerne vandrepokalen hjem til Egernførde, så snart skolens navn er blevet indgraveret på den.
Stort tillykke til de unge fodboldspillere.
Deltagere:
Elever i 5.-6. klasse på Hanved Danske Skole har udfordret sig selv med en offline-weekend – en weekend uden telefon, tablet, spillekonsoller og internet.
Endelig ser det ud til, at skiftet i ejerforholdet omkring Lejrskolehjemmet Vesterled er helt på plads: Kommer intet i vejen, står Skoleforeningen fra starten af det ny år formelt som ejer.
Skolernes Motionsdag på Cornelius Hansen-Skolen blev i år udvidet, så der også blev plads til et sponsorløb.