Festival på Duborg-Skolen

Der er ved at blive skabt en tradition med at afholde skolekoncerter på Duborg-Skolen. I år blev omkring 600 skoleelever musikalsk forkælet.

Det var i år godt nok kun anden gang, der blev afholdt skolekoncert på Duborg-Skolen, men en tradition skal jo starte et sted. 

Det mener rektor Heino Aggedam, der startede det hele sidste år og meget gerne vil gøre sit til, at der kommer en koncert hvert år.

Det gør han blandt andet ved at søge fonde om økonomisk bistand, og i år har Slesvigsk Samfunds Fond gjort det muligt, at Duborg-Skolen torsdag den 21. maj kunne byde velkommen til det danske band tusind.tanker.

To mand, synthesizere og en hel masse energi langt ud over scenekanten begejstrede publikum, der kvitterede for oplevelsen med dans, hop og indlevelse.

Godt opvarmet

Men allerede inden gæsterne fra Danmark indtog fællesarealet, var publikum på omkring 600 elever fra Duborg-Skolen og inviterede fællesskoler blevet varmet godt op.

For det første med lidt feststemning omkring de opstillede barborde, hvor Slesvigsk Samfunds Fond også havde muliggjort, at der kunne serveres lidt lækkert i form af chips og sodavand til alle.

- Det skal man da, når man er til festival, sagde Heino Aggedam med overbevisning i stemmen.

Han kaldte dagens musikindslag for en festival, fordi seks forskellige bands skulle spille, og de fem skolebands, der kom på før tusind.tanker, sørgede for endnu mere forkælelse. 

De bands, skolerne selv kan stille med, er nemlig fyldt med dygtige musikere, og det opbakkende publikum havde ingen problemer med at stille sodavanden fra sig for at klappe i hænderne.

De optrædende bands var: Cornelius-band, The Stillbirds, Teenitus, The Good and the Boys og D-Band.

De sidste fire optrådte i øvrigt igen samme aften, da familie, venner og andre interesserede var inviteret til Duborg-Skolens Forårscafé med musik og kunstudstilling fra nogle af skolens kunsthold.


Skoleelever har tjekket telefontid

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Elever i 5.-6. klasse på Hanved Danske Skole har udfordret sig selv med en offline-weekend – en weekend uden telefon, tablet, spillekonsoller og internet.

Vesterled er rykket tættere på

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Endelig ser det ud til, at skiftet i ejerforholdet omkring Lejrskolehjemmet Vesterled er helt på plads: Kommer intet i vejen, står Skoleforeningen fra starten af det ny år formelt som ejer.

Scroll to top