En sal fyldt af smittende glæde

Onsdag den 25. februar mødtes 120 unge sangere til korstævne på Gottorp-Skolen.

Det er utroligt, hvad der kan ske sådan en helt almindelig onsdag formiddag, når 120 korsangere indtager en gymnastiksal på en helt almindelig dansk skole i Sydslesvig.

Hvis man bare er til stede, lytter og lader tingene ske, vil man meget nemt kunne overrumples af en følelse, der fremtryller et smil om læben og måske en kuldegysning eller to. 

Finpudsning

Sådan var det i hvert fald for nogle denne onsdag på Gottorp-Skolen, hvor skolekor fra syv skoler mødtes til korstævne.

Sammen med årets eksterne instruktør, Nienke Kanzler med et imponerende musikalsk cv, øvede de unge sangere seks sange, som de gennem et stykke tid hver især har øvet sig på hjemme i deres eget kor.

Nu blev det hele finpudset. 

Den flerstemmige sang for alvor flerstemmig, og de unge sangere lyttede nøje efter, når korlederen kom med tips til forbedringer og instruerede i fagter og overgange og stemmer og alt muligt andet i jagten på at gøre sangen og oplevelsen for tilhøreren så god som overhovedet muligt.

Minikoncert

Formiddagens anstrengelser kulminerede i en halv times koncert for et publikum primært bestående af familiemedlemmer.

Koret sang om regnvejr og forår, solen og månen, frie fugle og frie børn. I dur og i mol og med en åbenlys videreformidling af, at de nød det.

Det var tydeligt, at det ikke var tilfældige børn, der var blevet bedt om at synge en sang, men en flok unger, der virkelig bare ville det. Af den simple grund, at de elsker at synge. 

Det er en glæde, der smitter.

De deltagende kor kom fra følgende skoler: Cornelius Hansen-Skolen, Gottorp-Skolen, Hanved Danske Skole, Harreslev-Kobbermølle Danske Skole, Hiort Lorenzen-Skolen, Jaruplund Danske Skole og Jørgensby-Skolen.


Der øves på livet løs

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Fredag den 17. april har det storstilede musicalprojekt i Husum premiere. Prøverne er i fuld gang.

Efterskoler roser kolleger i Sydslesvig

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Folk strømmede til, da Efterskolernes Dag i Sydslesvig lørdag den 21. februar blev afholdt på Duborg-Skolen. 16 efterskoler deltog, og et par af dem sender anerkendende ord til de danske skoler i Sydslesvig.

Scroll to top