Med bigband og jazztoner: Man bliver glad i låget
32 elever fra Gottorp-Skolens kor var blandt de 227 sangere, der den 6. og den 10. november fik sig en helt særlig musikalsk oplevelse.
Fredag den 7. november holdt Uffe-Skolen i Tønning sin 90 års fødselsdag. Nu kan skuldrene sænkes lidt.

Forberedelserne til Uffe-Skolens 90 års fødselsdag gik i gang et år i forvejen.
Der var store ambitioner om at markere de ni årtier på en særlig måde, og der blev gravet i arkiverne for at skabe den passende fortælling om skolen.
Ved tidligere runde fødselsdage er der lavet jubilæumsavis, hvor skolens historie og til tider hårde kamp for overlevelse er beskrevet, og nu gik jagten ind på avisudklip og billeder, der lå gemt væk i kasser.
- Det var et stort arkivarbejde. Vi vidste, vi havde en masse. Vi skulle bare finde det, sortere det og udvælge noget af det. Det var en mega spændende opgave, og man kan jo blive ved, fortæller skoleleder Göran Rust.
Det blev til plancher med udklip, en sjov Uffe-Kahoot, en skattejagt og slideshow med billeder fra de tre epoker 1935-65, 1966-95 og 1996-nu, som blev vist for de 170-180 gæster, der deltog i fødselsdagsfesten den 7. november.
Blandt gæsterne var mange tidligere elever og ansatte, og især de havde stor glæde af en af de sværeste opgaver, skolesekretær Clara Keim havde kastet sig over, nemlig en præsentation af indskolingsbilleder gennem tiden.
- Det var langt fra alle, der stod årstal på, så jeg har gættet ret meget. Og jeg har haft fat i folk, der kunne tænkes at have gået i skole på det tidspunkt, et billede er taget, og hørt, om ikke de kendte nogle af dem på billederne, fortæller skolesekretæren, der i den forbindelse mest af alt var detektiv.
Enkelte billeder mangler, nogle årstal var forkerte, men det har flere af gæsterne erklæret sig parat til at hjælpe med.
Ingen selvfølge
Det hersker der taknemmelighed over. Og det gør der sammen med en stor portion glæde også over, at så mange havde lyst til at komme og fejre den runde dag med skolen.
- Jeg er rigtig glad for, at så mange forhenværende kolleger og elever kom, siger Göran Rust og nævner eksempelvis tidligere skoleleder Uwe Stollberg med familie og »de tre Kølvraa-døtre«.
De tre er døtre af Anders Kølvraa, der var skoleleder på Uffe-Skolen fra 1939-1955, og de har selv gået på skolen.
Den nuværende skoleleder glæder sig også over de mange fine gaver fra venskabsforeninger, venskabsskoler og lokale samarbejdspartnere, herunder – selvfølgelig – de danske i byen, og i særdeleshed over, at festen blev så god, som den gjorde.
Og så vender han tilbage til taknemmeligheden:
- Jeg vil sige tak til Frederiksstad-Orkestret, som stod for den musikalske underholdning. De satte en ramme, der gjorde dagen ekstra mindeværdig, siger Göran Rust.
- Jeg vil også gerne sige en stor tak til forældrene og ikke mindst til medarbejderne. De har virkelig knoklet for, at det blev en god og festlig dag. Og det er ikke nogen selvfølge, at de gør det. Men de er altid klar til at yde en indsats, og det vil jeg godt benytte lejligheden til at sige tak for.
32 elever fra Gottorp-Skolens kor var blandt de 227 sangere, der den 6. og den 10. november fik sig en helt særlig musikalsk oplevelse.
To afdelinger med i alt knap 500 børn fra førskole til 6. klasse var torsdag samlet til Spil Dansk-dag på Duborg-Skolen.
I denne uge fik nyansatte i mindretallet igen mulighed for at komme omkring store dele af mindretallet på ganske kort tid.