Det strukturelle problem

Skoleforeningens økonomiske problemer kan ikke løses gennem almindelige besparelser, mener revisoren. Der skal strukturelle ændringer i finanseringen til.

De seneste tre år har der været massive besparelser i Skoleforeningen, og især på skolerne kan det nu for alvor mærkes. Frivillige tilbud som musik og idrætsarrangementer er faldet bort, så arbejdet i skolerne nu udelukkende handler om at opfylde den lovpligtige opgave, nemlig at tilbyde undervisning. Nu er det svært at finde flere steder at spare. 

Den dårlige økonomi skyldes ikke én enkelt beslutning eller et enkelt års budget. Det skyldes en systemfejl. 

Strukturel ubalance

Skoleforeningen står i dag i en strukturel økonomisk ubalance. 

Den er næsten udelukkende finansieret gennem offentlige tilskud, og over 80 procent af budgettet går til løn- og personaleomkostninger. Når overenskomstaftaler i Danmark og Tyskland betyder, at lønningerne stiger med fem-syv procent, mens tilskuddene ikke følger med, opstår der et hul, som vokser år for år.

Skoleforeningen modtager omkring 60 procent af sine tilskud fra tysk side og omkring 40 procent fra Danmark. De tyske tilskud på skoleområdet er i høj grad koblet til de faktiske omkostninger ved at drive skole. Det danske tilskud gives derimod som et bloktilskud, som ikke automatisk reguleres i takt med de stigende løn- og personaleomkostninger. 

Dermed opstår der gradvist en ubalance mellem de udgifter, Skoleforeningen er forpligtet til at afholde, og de midler, der stilles til rådighed.

Overenskomster bestemmer

Dertil kommer særlige historiske forhold i Skoleforeningens overenskomster. For de ansatte på danske overenskomster udgør inflationsudligningen (den såkaldte »reallønsmekanisme«) omkring ni millioner euro om året. Hertil kommer, at lærere i Sydslesvig underviser færre timer af deres samlede arbejdstid end lærere i Danmark, fordi man i Danmark i 2013 lavede et lovindgreb og ændrede på lærernes undervisningstid. 

Samlet set er der tale om en merudgift på omkring 14 millioner euro årligt, som Skoleforeningen ikke selv kan ændre, fordi udgifterne er overenskomstbestemte. 

Det gør situationen ekstra vanskelig. Når man i Tyskland opsiger en overenskomst, fortsætter den med at gælde, indtil en ny overenskomstaftale er på plads, og Skoleforeningen kan derfor ikke ensidigt ændre vilkårene. 

En løsning kræver forhandling og accept fra fagforeningerne. De er sat i verden for at varetage deres medlemmers interesser, og Skoleforeningen ønsker selvfølgelig også ordentlige vilkår for sine medarbejdere.

Men den nuværende konstruktion har skabt en økonomisk ubalance, som organisationen ikke kan spare sig ud af.

Skoleforeningens revisor Klaus Grønbæk vurderer, at Skoleforeningens økonomiske problem ikke kan løses gennem almindelige besparelser. Selv en lukning af alle små skoler ville ifølge ham ikke være nok til at fjerne den strukturelle underfinansiering.


80-årig fejret af sine egne

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Den 15. juni havde Risum Skole/Risem Schölj fødselsdag. Dagen blev fejret behørigt og rigtig meget, som eleverne havde ønsket det.

Stor donation fremtidssikrer A.P. Møller Skolen

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

A.P. Møller Skolen i Slesvig står over for en omfattende teknisk opdatering og forbedring af skolens fysiske rammer takket være en ny donation på 33 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden.

Emilia gjorde det igen

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Vinderne af »vocatium Schulpreis« blev kåret den 11. juni. Blandt dem er Emilia Lorenzen fra Duborg-Skolen. Igen.

Scroll to top