Det er okay at være inhabil

Skoleforeningen har igennem noget tid arbejdet med et habilitetskodeks, som både har betydning for de ansatte og de folkevalgte. Et udkast har været til høring hos forskellige medarbejdergrupper, driftsrådet og i Skoleforeningens Styrelse til endelig beslutning.

- Baggrunden er først og fremmest et behov for mere bevidst at kunne håndtere habilitet i vores egen organisation, hvor så mange kender hinanden, har relationer til hinanden og i det hele taget har mange kasketter på inden for mindretallet, siger Skoleforeningens direktør, Lars Kofoed-Jensen.

Arbejdsredskab

Skoleforeningens habilitetskodeks skal således opfattes som et arbejdsredskab for den enkelte. Den fungerer så at sige som personlig tjekliste for, om man er inhabil i en bestemt situation. Kodekset gør meget ud af at forklare, at inhabilitet er helt okay. Det er helt naturligt, at man for eksempel som ledende medarbejder kommer i en situation, hvor man er inhabil. Det, der er vigtigt er, hvordan man håndterer sin egen inhabilitet.

For Lars Kofoed-Jensen er det vigtigt at understrege, at det nye kodeks ikke handler om at opstille en masse forbud og regler:

- Det kan ikke håndteres ”juridisk” med en forbudspolitik. Dels ville sådanne forbud stride mod tysk lov, idet det ville være mod retten til ligebehandling – og dels ville det være rigtigt svært at afgrænse området. Derfor spiller vi ud med et refleksionsredskab, som både kan bruges af foreningens folkevalgte og af vore ansatte, siger han.

Større bevidshed

- Vi tror på, at dette kodeks er vejen til større bevidsthed og kloge beslutninger, og vi ser det også som en støtte til og en beskyttelse af den enkelte beslutningstager, siger han.

Habilitetskodekset bliver nu sendt ud til de folkevalgte og tages op med forskellige medarbejdergrupper efter sommerferien.

- Vi vil gerne gøre det til et redskab, som institutionerne og de enkelte beslutningstagere bruger proaktivt. Derfor vil vi gøre meget ud af implementeringsfasen, siger Lars Kofoed-Jensen.

Inhabilitet er et komplekst område og reglerne er meget forskellige for virksomheder og foreninger.

- I forhold til Skoleforeningen som virksomhed er det reguleret, hvad man må, og hvad man ikke må. Man må for eksempel ikke skrive ind i et sæt ansættelsesregler, at en mand ikke må ansættes samme sted, som hans kone er leder. Det strider mod loven. Men konen må selvfølgelig ikke sidde med til selve ansættelsen. Det følger også af loven, siger Lars Kofoed-Jensen.

Forening og virksomhed

Når vore folkevalgte deltager i ansættelser eller beslutninger om anskaffelser gælder samme regler, for så er de en del af virksomheden. Man kan ikke være med til at ansætte for eksempel et familiemedlem eller tildele en ordre til svogerens firma. Andre ting, som berør forældredemokratiet i sig selv, som fr eksempel når familiemedlemmer sidder i et råd eller en bestyrelse sammen, er noget, der eventuelt kan fastsættes i foreningsvedtægterne, men det er en anden diskussion.

- Det har været vigtigt for os, at vi tager afsæt i den Sydslesvigske virkelighed. Det gør vi ved at bruge loven, der hvor den griber og et refleksionsværktøj der, hvor love og regler lægger op til at vi selv skal tænke, siger Lars Kofoed-Jensen.

Du finder Skoleforeningens kodeks for habilitet på www.skoleforeningen.org/foreningen/vedtaegter-og-politikker