Den gode rygsæk er klar til brug

Skoleforeningens og Sundhedstjenestens fælles projekt »Den gode rygsæk« er afsluttet. Nu ligger 369 sider med teser, statistik, analyser, konklusioner og anbefalinger klar til brug til fordel for mindretallets børn og unge i udsatte positioner.

Projektet »Den gode rygsæk«, som har til formål at forstærke indsatsen og styrke individuelle ressourcer over for mindretallets børn og unge med forskellige udfordringer, blev afsluttet i foråret.

Men det er ikke 369 sider med guldrandede løsninger, som projektmedarbejder Amena Mashir-Assadi og projektleder Ulrike Andersen er kommet med i deres arbejde med Den gode rygsæk. 

Den endelige rapport skal nemlig betragtes som et »diskussionspapir«, som alle relevante parter kan arbejde ud fra, siger de. 

Rapporten giver sit bud på, hvordan aktørerne i mindretallet kan enes om definitioner, eksempelvis af ‘udsathed’, og den præsenterer en række muligheder for, hvordan skoler og dagtilbud, der møder børn og unge med forskellige udfordringer, kan arbejde med udfordringerne, spotte dem tidligt og i bedste fald tage problemerne i opløbet.

Chancelighed

Udsathed kan være forbundet med en række sociale, økonomiske og individuelle forhold, f.eks. fattigdom i familien, begrænsede uddannelsesmæssige ressourcer, psykiske udfordringer og traumatiske hændelser.

- Forskningen viser, at børn og unge i udsatte positioner tit ikke har de samme ‘copingstrategier’ – altså måder at klare udfordringerne på, som andre har, siger Ulrike Andersen.

Og derfor kan de have stor gavn af hjælp fra deres omgivelser.

- Vi vil med en styrket og optimeret indsats for disse børn gerne skabe mere chancelighed og koordinere indsatsen endnu bedre – både på tværs i mindretallet og med de tyske tilbud, der findes, siger Ulrike Andersen.

Dansk Sundhedstjeneste og Skoleforeningen har en lang historie for samarbejde, og i projektet er der boret dybere i de muligheder, der ligger i dette samarbejde.

Børn, der starter i dansk skole i Sydslesvig, kommer nemlig igennem en »skoleindgangsundersøgelse«, som Sundhedstjenesten står for. Her tjekkes blandt andet børnenes syn, hørelse og sprog individuelt, men undersøgelsen er også et vigtigt møde med familierne og børnenes baggrund.

I forbindelse med Den gode rygsæk har samarbejdet åbnet døre til forskellige sundhedsfaglige statistikker, så Ulrike Andersen og Amena Mashir-Assadi fra Skoleforeningen og Karen Fink fra Sundhedstjenesten har kunnet sammenligne mindretallets data med flertalsbefolkningen på tværs af de byer og amter, som mindretallets institutioner ligger i, Flensborg By, Slesvig-Flensborg Amt, Nordfrisland Amt og Rendsborg-Egernførde Amt.

- Vi kan se, at socioøkonomisk står mindretallet overordnet set ret stærkt. Men der er regionale forskelle og sociale kløfter, og vi har desværre også mange børn i sårbare livssituationer, fortæller Ulrike Andersen og Amena Mashir-Assad.

Kerneanbefaling

Med udfordringer er ikke altid synlige, påpeger de, og derfor er det vigtigt at øge opmærksomheden på, at nogle personer befinder sig i vanskelige situationer, og at der er mulighed for at imødekomme disse udfordringer.

Alle, der har med børn og unge at gøre, skal tage den svære snak, og med Den gode rygsæk i hånden har man fået nogle flere værktøjer at tage den snak ud fra. 

En af rapportens kerneanbefalinger er nemlig at arbejde mere med stastistiske kendetal, eksempelvis fravær i skolerne.

- Fravær er ofte en indikator på, at noget ikke er, som det skal være. Det kan derfor være et vigtigt redskab til at identificere udfordringer og opdage børn i udsatte positioner, siger kvinderne bag Den gode rygsæk.

Og hvis alle samarbejdsparter enes om at arbejde med statistikkerne i deres analyser, kan det give et meget eftertragtet resultat:

- Vi vil gerne prøve at skabe en ensartethed i måden, vi spotter de børn og unge på, som har udfordringer, der kræver særlig opmærksomhed. Statistikken er et pejlemærke for, hvor vi skal løfte vores indsatser, og vi kan med den i ryggen arbejde mere med handlingsplaner og eventuelt tilpasse pædagogiske redskaber i forhold til forskellige udfordringer. Den gode rygsæk kan være et supplement til at skabe mere robuste koncepter for forebyggelse og trivsel og udarbejde fælles handleplaner, lyder det fra Ulrike Andersen, der tilføjer:

- Og jo mere forebyggende vi arbejder, desto flere udfordringer kan vi undgå.

Håndbøger

Der er sammen med den 369 sider lange rapport også udarbejdet nogle helt konkrete værktøjer, der kan tages i brug, hvis man står med et udsat eller formodet udsat barn, nemlig praksishåndbøger om henholdsvis fravær og sorgvejledning og et opslagsværk med titlen »Sundhedsfremmende og forbyggende lokale koncepter i Dansk Skoleforening«.

Arbejdet med Den gode rygsæk begyndte den 1. august 2022, blev officielt afsluttet den 31. marts og rapporten afleveret den 1. juli. Men det slutter ikke her. 

- I praksis bliver vi aldrig færdige. Vi skal hele tiden justere, være åbne for ændringer og se på det enkelte barn, lyder det fra rapportens forfattere.

Fakta

Den gode rygsæk er et samarbejde mellem Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Dansk Sundhedstjeneste med fokus på mindretallets børn og unge i udsatte positioner.

Projektet har til formål at forstærke indsatsen og styrke individuelle ressourcer over for mindretallets børn og unge, der har udfordringer, for at give disse unge det bedst mulige afsæt i livet.

Den gode rygsæk handler om at rådgive og støtte via en fokuseret koordinering mellem det sundhedsfaglige, det socialfaglige og det uddannelsesfaglige og derved skabe bedre muligheder i livet for den enkelte.

Projektet er finansieret af Sydslesvigudvalget.