På noderne med Barbie og Faxe Kondi
To afdelinger med i alt knap 500 børn fra førskole til 6. klasse var torsdag samlet til Spil Dansk-dag på Duborg-Skolen.
Oksevejens Daginstitution har gjort »feriekasser« fyldt med indtryk fra børnenes sommerferie til en tradition.

Oksevejens Daginstitution har gjort »feriekasser« fyldt med indtryk fra børnenes sommerferie til en tradition.
Det er festligt, farverigt og fyldt med feriefornemmelser, når både vuggestue- og børnehavebørn i Oksevejens Daginstitution vender tilbage efter sommerferien.
Med sig har de nemlig hver en kasse, som de i løbet af deres ferie har fyldt med stort og småt til minde om, hvad de har lavet.
»Feriekassen«, som den hedder, kan indeholde alt fra flybilletter til ispapir, billeder og muslingeskaller – alt sammen noget, der fortæller om, hvad barnet har lavet, mens daginstitutionen har holdt lukket.
Tager afsæt i barnet
Efter ferien bliver kassen åbnet, indholdet taget ud og kigget på, og barnet fortæller om de forskellige ting, der er.
Det sker på tomandshånd sammen med en voksen.
- Det er ‘en til en’ med en voksen, som tager afsæt i og viser interesse for barnet, siger dagtilbudsleder Stina Purrucker.
Når kassen er blevet åbnet, og barnet sammen med den voksne har pyntet den og sat indholdet fint op, præsenterer barnet den for de andre børn, når der holdes rundkreds.
- Vi har efterhånden haft feriekasserne i flere år. Det er blevet en tradition, siger Stina Purrucker.
Hun glæder sig over, hvor godt kasserne hvert år bliver taget imod af børnene og deres forældre, og hvor mange forskellige ting, der finder vej til kasserne.
- Det er specielt at have fokus på så meget privat og personligt. Men det er altid spændende at åbne kassen efter ferien, siger dagtilbudslederen.
Alle får noget ud af det
Ud over at være spændende og sjove at dykke ned i, giver feriekasserne også en masse andet til både store og små i vuggestue og børnehave.
Børnene er fyldt med stolthed og gode historier, de voksne kommer endnu tættere på børnene og deres familier, og der bliver opfyldt en masse mål i læreplanstemaet »kommunikation og sprog«, når børnene fortæller.
Oksevejens feriekasser har været omdrejningspunkt, siden børn og voksne kom tilbage fra ferie den 25. august, og indtil der fredag den 19. september blev taget festlig afsked med årets sommerferie med forældrekaffe og udstilling af kasserne.
To afdelinger med i alt knap 500 børn fra førskole til 6. klasse var torsdag samlet til Spil Dansk-dag på Duborg-Skolen.
I denne uge fik nyansatte i mindretallet igen mulighed for at komme omkring store dele af mindretallet på ganske kort tid.
I sommer satte et heftigt regnvejr Nystadens Vuggestue under vand. Så rykkede de voksne sammen.