Birka og Liva i arbejde for andre

OPERATION DAGSVÆRK

Den 20. november var Dagsværkdag. Det er en dag, som en lang række skoleelever i både Danmark og Sydslesvig bruger på at arbejde og således samle penge ind til årets Operation Dagsværk-projekt.

 Blandt de arbejdende elever var Birka og Liva, der går i 12 C på Duborg-Skolen i Flensborg.

De havde fået en tjans med at fjerne blade fra græsplænen hjemme i Livas have i Masbøl, og det var de egentlig godt tilfredse med. 

- Dagen var hyggelig, fordi vi tilbragte nogle timer sammen – selv om det var koldt, vådt, og det sneede, lød det fra de to efter fyraften.

Og de er helt klar på at gøre det igen.

- Vi synes, at Operation Dagsværk er vigtig og en god ting, fordi vi har muligheden for at hjælpe nogen, der har brug for det, og vi ser frem til OD igen næste år, forsikrer Birka og Liva.

Operation Dagsværk støtter i år projektet »De unges kamp i Zimbabwe«, der gør en indsats for at forbedre det mentale helbred blandt unge zimbabweanere.


Den gode rygsæk er klar til brug

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Skoleforeningens og Sundhedstjenestens fælles projekt »Den gode rygsæk« er afsluttet. Nu ligger 369 sider med teser, statistik, analyser, konklusioner og anbefalinger klar til brug til fordel for mindretallets børn og unge i udsatte positioner.

Skoleåret er i gang

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Sommerferien er slut, og også Skoleforeningens elever er tilbage i skole – i år lidt flere end sidste år.

Danskkurser på Jaruplund Højskole

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Det er lige straks efterår, og så er det igen tid til, at der tilbydes danskkurser på Jaruplund Højskole.

Scroll to top