Ansvar for helheden – også når realiteterne er svære

Af Paul Salwik og Troels Kaysen, formand og næstformand for Styrelsen, Dansk Skoleforening for Sydslesvig.

De fire danske fagforeninger skriver i et læserbrev forleden, at Styrelsen har forkastet et overenskomstforlig og dermed skabt usikkerhed blandt medarbejdere og i hele Sydslesvig. Det giver anledning til at præcisere nogle væsentlige forhold.

Når Styrelsen har bedt parterne vende tilbage til forhandlingsbordet i januar, er det ikke for at genforhandle det indgåede forlig. Tværtimod er der fortsat parathed til at implementere de elementer, som forhandlingspartnerne er blevet enige om – forudsat at finansieringen kan tilvejebringes uden at udløse yderligere besparelser i 2026.

Det blev allerede under forhandlingerne gjort klart over for fagforeningerne, at den opnåede aftale går ud over det mandat, direktionen havde fået med fra Styrelsen, og at gennemførelsen af aftalen derfor var betinget af ekstern finansiering. Den har Skoleforeningen ikke fået.

* * *

I den offentlige debat bliver aftalen konsekvent beskrevet som en lønnedgang. Det er en forenkling, som ikke er korrekt. 

Aftalen indeholder blandt andet pensionsforbedringer for nuværende ansatte i P51-ordningen, hvilket må betegnes som en reel forbedring af de samlede vilkår. Samtidig gælder det, at ingen nuværende ansatte går ned i løn som følge af aftalen. Den enkelte kan som hidtil opleve udsving i løn fra år til år afhængigt af opgaver og funktionstillæg, men der er ikke tale om en generel lønnedgang.

For nyansatte i Skoleforeningen indebærer aftalen, at lønniveauet fremover vil ligge højere end hos 75 procent af deres kolleger i Danmark. Det er et lavere niveau end det, mange nuværende ansatte i Sydslesvig ligger på i dag, men det er fortsat et højt og konkurrencedygtigt lønniveau – og ikke en lønnedgang.

Hvis det lykkes at blive enig, betyder det, at medarbejdere, som i dag er omfattet af kursmekanismen, reelt beholder denne – nu som et tillæg – og at yderligere forbedringer blot vil blive indfaset lidt langsommere end først planlagt.

Skoleforeningen har i forvejen gennemført besparelser på tre millioner euro i 2024 og yderligere tre millioner euro i 2025. Der er ganske enkelt ikke råderum til at finansiere de yderligere forbedringer i overenskomsten gennem nye besparelser, uden at det får direkte konsekvenser for vores institutioner og for kvaliteten i tilbuddene til børn og unge. 

Hvis aftalen omsættes, som den er nu, ville den kræve besparelser på 2 til 2,5 millioner euro i 2026 og fremover til finansiering af aftalen. Det vil i praksis medføre nedlæggelse af stillinger i en størrelsesorden på 25 til 40. Og det må primært være på de områder, der er omfattet af aftalen. Vi kan ikke opnå en besparelse af den størrelsesorden på andre måder alene.

* * *

For os er det vigtigt at markere, at det ikke er korrekt, når fagforeningerne skriver, at Styrelsen har udtalt, at man vil “lade Skoleforeningen gå konkurs”. Den type påstande skaber unødig usikkerhed blandt medarbejdere, forældre og i hele mindretallet.

Som styrelse har vi pligt til at forholde os ansvarligt til alle scenarier – også hvad konsekvenserne ville være, hvis der ikke findes en løsning, og de danske tilskud dermed bortfalder. Det er almindelig rettidig omhu – ikke et ønske om en sådan udvikling. Ingen i Styrelsen ønsker en insolvens.

Skoleforeningen er en bærende institution i det danske mindretal. Vores ansvar er at sikre dens fortsatte drift og udvikling på et økonomisk og lovgivningsmæssigt forsvarligt grundlag. Det ansvar tager vi meget alvorligt.

For Styrelsen er en yderligere forringelse af de pædagogiske rammer ikke acceptable, og det er ikke strategisk forsvarligt at træffe beslutninger, der efterlader Skoleforeningen uden det nødvendige økonomiske råderum i de kommende år. 

Vi ønsker derfor konstruktive og respektfulde forhandlinger med fagforeningerne og håber, at begge parter med forståelse for hinandens udgangspunkter kan finde en holdbar løsning. 

Af hensyn til processen udtaler vi os ikke yderligere om tidsperspektiv eller konkrete forhandlingspositioner.