Uffe-skolens julefest
I år var julefesten på Uffe-skolen lidt anderledes end den traditionelle udgave, men stemningen var som altid varm og hyggelig. 1.og 2. klasse optrådte med et flot lysshow til sangen “Halleluja”, og 3. og 4. klasse bød på kreative indslag – både med instrumenter og gymnastik. 5. og 6. klasse fremførte hyggelige juletekster og digte, som skabte en fin og eftertænksom stemning.
Efter optrædenerne ventede en skøn julebuffet, som alle forældre havde bidraget generøst til. Bagefter blev den traditionelle pakkeleg sat i gang, og både børn og voksne gik ivrigt til den, mens pakker blev “stjålet” på kryds og tværs.
Aftenen sluttede med det smukke Luciaoptog – en stemningsfuld og rolig afslutning på en dejlig julefest.