OM FORENINGEN

Velkommen til Skoleforeningen! Vores primære opgave består i at sikre det danske mindretals børn og unge læring og udvikling. Vores institutioner formidler dansk sprog og kultur, men vi driver ikke værdineutrale sprogskoler.

Vores daginstitutioner og skoler udgør en vigtig søjle i det danske liv i Sydslesvig. De er privat drevne institutioner og løser den samme opgave for det danske mindretal og de med mindretallet samarbejdende frisere, som de offentlige institutioner gør for flertallet. Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.V. er dog mere end danske daginstitutioner og skoler. Vi står for en lang række andre pædagogiske institutioner og spændende projekter i Sydslesvig.

Vores primære opgave består i at sikre mindretallets børn og unge læring og udvikling. Vores institutioner formidler dansk sprog og kultur, og sproget i foreningen og foreningens institutioner er naturligvis dansk.

Vi driver ikke værdineutrale sprogskoler. Vi er forankret i regionen og har stærke bånd til Danmark. Det er vores mål at udvikle børnenes bevidsthed om, at de er en del af et dansk fællesskab. Et valg af vores institutioner indebærer derfor, at man tilslutter sig mindretallet som helhed. Det er samtidig vigtigt for os at dygtiggøre børnene til at begå sig i en tysk hverdag. Vores skoler er underlagt tysk lovgivning, og eksaminerne er fuldt anerkendt både i Tyskland og i Danmark.

LÆS MERE OM FORENINGEN

Hvem kan blive medlem?
Det Sydslesvigske Samråd Vi arbejder tæt sammen med de andre organisationer i det danske mindretal.

Mål

Dansk pædagogik, læring og dannelse, trivsel og udvikling, demokrati og fællesskab samt kulturkompetence er de centrale mål, der er formuleret i vores vedtægter. De danner rammen om vores arbejde.

Skoleforeningens pædagogiske mål er formuleret i foreningens vedtægter og danner rammen om vores arbejde.

Dansk pædagogik

Vi driver dansk pædagogisk virksomhed for det danske mindretal i Sydslesvig og for de med mindretallet samarbejdende frisere.

Læring og dannelse

Vi fremmer oplevelse, virkelyst og fordybelse og søger herved at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære, så der skabes tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Trivsel og udvikling

Vi skaber et trygt miljø, der tilgodser den enkeltes elementære behov, medvirker til den enkeltes alsidige personlighedsudvikling og styrker den enkeltes selvværd, selvstændighed og evne til at samarbejde.

Demokrati og fællesskab

Vi forbereder til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter samt fremmer bevidstheden om samhørighed med den danske befolkningsdel i Sydslesvig og det danske folk.

Kulturkompetence

Vi formidler dansk sprog og kultur, dygtiggør samtidig til at leve og virke i det tyske samfund og bidrager til forståelse for andre kulturer.

Downloads

Her finder du Skoleforeningens logoer, klar til at downloade.

Se logoer

Informationsbrochure

Læs om Skoleforeningen.

Download