Viceskoleleder

Husum Danske Skole


Jobnr:

13623

Institution:

Husum Danske Skole

Ansættelsestidspunkt:

01. maj 2026

Lønindplacering:

Speciel overenskomst for skoleledere m.fl.

Ugentlig arbejdstid:

27 timer

Særlige bemærkninger:

Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.V. søger en viceskoleleder til Husum Danske Skole, som er empatisk og loyal, har hjertet på rette sted og har erfaring fra skoleverdenen – gerne med ledererfaring.

Nærmere oplysninger:

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til kst. skoleinspektør Carina Lodberg, Husum Danske Skole, tlf. 04841-73610.

Alternativt kan du kontakte Skolechef Søren Neess Priisholm på tlf. +49 (0) 461 504 71 13 eller mail soeren.priisholm@skoleforeningen.org

Handicap er ikke en hindring. Ansøgere med handicap, der er lige så kvalificerede som de øvrige ansøgere, har fortrinsadgang til stillingen.

Læs mere om Skoleforeningens behandling af dine personoplysninger i forbindelse med din ansøgning: Ledige stillinger/Oplysningspligt - Dansk Skoleforening (skoleforeningen.org)

Adresse:

Ansøgning med relevante bilag, såsom bl.a. kopier af eksamensbeviser på læreruddannelsen (en betingelse for at kunne søge jobbet) og udtalelser, sendes elektronisk til job@skoleforeningen.org

Ansøgningsfrist:

20. februar 2026 12.00

Offentliggjort:

26. januar 2026

Andre:

Møder du hverdagen med et smil og har du hjertet med på arbejde?

Lyder det til at være dig? Så er stillingen som vores nye viceskoleleder på Husum Danske Skole ledig pr. 1. maj 2026

Husum Danske Skole ligger lige ud til vadehavet i Nordfrisland. Husum er vestkystens største havneby med ca. 23.000 indbyggere. Når du går ned ad byens romantiske gader ender din rundgang nede ved byens smukke havn med massevis af kulinariske oplevelser. Sæt dig lidt på en bænk og nyd solnedgangen i:

  • Husum – hvor fastlandets fugle mødes med havets
  • Husum – hvor du tager på arbejde - lige der, hvor andre holder ferie

Midt i al denne herlighed er der en dansk skole - Husum Danske Skole.

Husum Danske Skole er en kulturskabende skole, hvor faglighed, trivsel og fællesskab vægtes højt.

Skolen er en moderne grund- og fællesskole med klasser fra 1. til 10. årgang. Der er ca. ca. 460 glade og dygtige børn i distriktet og af dem ca. 260 på Husum Danske Skole.

Vi har 41 meget engagerede medarbejdere i den pædagogiske opgave, som har et fælles fokus, nemlig at skabe den bedste skole for vores elever, med øje for at børnene møder en åben dør og bliver set og anerkendt, samtidig med at vi fastholder en god arbejdsplads for alle medarbejdere.

På matriklen finder du liv og muligheder for alle livets aktiviteter. Skolen er nemlig nabo til dagtilbud, fritidshjem, sports- og foreningsliv og den danske kirke. Vi er glade for de korte veje. De er et godt billede på det aktive danske fællesskab, der er rodfæstet i Husum. På 7. klassetrin samles børnene fra skolerne i vores fællesskoledistrikt på Husum Danske Skole.

Efter en overgangsfase, hvor vores viceskoleleder er blevet leder af skolen, søger vi nu en ny viceskoleleder. Du vil indgå i et friskt ledelsesteam, og sammen med et engageret og udviklingsorienteret medarbejderteam få mulighed for at skabe retning og udvikling for børnenes trivsel og udvikling.

Udgangspunktet tager vi i dansk pædagogik med fokus på sprog og kultur. Det unikke er vores sydslesvigske fællesskab, hvor der altid er plads til et berigende kulturmøde for den enkelte. Her i Husum forstår vi at koble det bedste af flere verdener.

Du bliver en del af Dansk Skoleforening for Sydslesvig, som samlet består af 40 skoler og 54 dagtilbud.

Som skoleleder indgår du også i et mindre ledernetværk med andre skoleledere, hvor faglig sparring og udvikling er i fokus. Foreningens gode centraladministration vil varetage en stor del af de administrative opgaver.

Vi tilbyder en skole med en flok glade og dygtige elever og et miljø, hvor trivsel, anerkendelse og faglighed er fælles værdier. Du bliver en del af en skole, der er præget af loyalitet og humor, og hvor en aktiv og engageret forældrekreds bakker positivt op om skolens tiltag og arrangementer i tæt samarbejde med et velfungerende samarbejdsråd. Stillingen giver dig mulighed for at være med til at skabe retning og udvikling i skolens arbejde og blive en del af et berigende fællesskab om det danske.

Vi søger en viceskoleleder, som er empatisk og loyal og har hjertet det rette sted. Du har erfaring fra skoleverdenen og gerne ledererfaring, og du arbejder med en anerkendende og dialogbaseret tilgang i samarbejdet med både personale, forældre og børn. Du har interesse og flair for de administrative opgaver, der følger med skoledrift, og du formår at bevare overblikket og samle trådene i en travl hverdag. Du kan skabe trivsel og udvikling både fagligt og socialt, er tydelig i din kommunikation og har en åben og ærlig ledelsesstil. Som person er du en holdspiller, der ser forskelligheder som en styrke, og du arbejder naturligt med IT og Office-pakken. Du bidrager med fleksibilitet, nærvær og entusiasme, er jordnær og bruger gerne humor i arbejdet med både børn og voksne. Derudover har du lyst til at blive en del af fællesskabet i det danske mindretal, er stærk i tysk og har en anerkendt læreruddannelse.

Samtidig med ledelsesopgaven vil du også have undervisning. Stillingen giver dig dermed en afvekslende dagligdag med mange udviklingsmuligheder og oplevelser. Vi glæder os til at gøre Husum Danske Skole endnu stærkere fremadrettet sammen med dig.

Se også nærmere på foreningens hjemmeside www.skoleforeningen.org og få indblik i en spændende pædagogisk hverdag i vores mindretalsinstitutioner.

Vil du vide mere om stillingen?   

Du er velkommen til at kontakte skoleleder Carina Lodberg på tlf. +49 (0) 484 17 36 10 eller mail Carina.Lodberg@skoleforeningen.org  hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønske om et besøg på skolen.

Alternativt kan du kontakte Skolechef Søren Neess Priisholm på tlf. +49 (0) 461 504 71 13 eller mail soeren.priisholm@skoleforeningen.org

Stillingen skal besættes pr. 1. maj 2026 eller snarest derefter.

Frist for ansøgning er den 20. februar 2025 kl. 12.00

Der forventes, at indkaldes til samtaler mandag aften den 9. marts.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Scroll to top