Pædagogmedhjælper

ved Ingrid-Hjemmet


Jobnr:

11799

Institution:

Ingrid-Hjemmet

Ansættelsestidspunkt:

01. januar 2026

Lønindplacering:

TVÖD EG SuE-Tarif

Ugentlig arbejdstid:

38,25 timer

Særlige bemærkninger:

Skoleforeningen søger en pædagogmedhjælper til Ingrid-Hjemmet per 1. januar 2026 eller snarest derefter.

Hvis du ikke allerede medbringer en form for pædagogisk baggrund, tilbyder vi et spændende pædagogisk kursusforløb til dig.

Åbningstiden er fra kl. 7.00 til 16.00.
Ansøgningerne skal være Skoleforeningen i hænde senest den 31. oktober 2025, kl. 12:00.

Nærmere oplysninger:

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til dagtilbudsleder Kirsten Kaack Johansen, Ingrid-Hjemmet, tel.: 0461-41340.

Handicap er ikke en hindring.  Ansøgere med handicap, der er lige så kvalificerede som de øvrige ansøgere, har fortrinsadgang til stillingen.

Læs mere om Skoleforeningens behandling af dine personoplysninger i forbindelse med din ansøgning: Ledige stillinger/Oplysningspligt - Dansk Skoleforening (skoleforeningen.org)

Adresse:

Ansøgninger med relevante bilag og angivelse af stilling og jobnummer sendes til job@skoleforeningen.org

Ansøgningsfrist:

31. oktober 2025 12.00

Offentliggjort:

16. oktober 2025

Andre:

I Ingrid-Hjemmet søger vi initiativrig og humørfyldt pædagogmedhjælper pr. 01.01.26

Vi søger en medhjælper 38,25 timer ugentligt.

Vi har en grundnormering på 55 børn i alderen 0 -6 år. Vi bor i en hyggelig gammel villa på Alter Kupfermühlenweg, Flensborg. Vi er stueopdelt med tre stuer. Vores legeplads er etableret i en gammel have med legekroge. Vi bor i et af byens smørhuller – tæt på fjord, skov, museer og byrum.

Ingrid-Hjemmet arbejder med udgangspunkt i, at børn lærer forskelligt, har forskellige forudsætninger, har forskellige behov, og har brug for forskellige pædagogiske tilgange for optimal udvikling, dannelse og læring. Vi arbejder ud fra et fælles værdigrundlag, hvor OMSORG, TRYGHED og NÆRVÆR er vores grundlæggende værdier.

Af dig forventer vi, at du skal have lysten og viljen til at engagere dig i det daglige arbejde med vores dejlige børn, så de kan få en indholdsrig, lærerig og tryg hverdag.

Vi søger en pædagogmedhjælper der:
  • Har en anerkendende og positiv tilgang over for børn, kollegaer og forældre.
  • Har et lyst syn på tilværelsen og er livsglad.
  • Der har lyst til at være aktiv i børnehøjde på gulvet, være meget udendørs både på legepladsen og i nærområdet.
  • Glad for at være ude i al slags vejr og evner at sætte små aktiviteter i gang udendørs, f.eks. værkstedsaktiviteter, træ m.v.
  • Har it-kundskaber på brugerniveau.
  • Kan bevare roen og overblikket i en travl hverdag.
Vi kan tilbyde:
  • En masse fantastiske og glade børn, som elsker at lege og være nysgerrige på verden.
  • En institution hvor vi alle er klar til at yde noget ekstra for at få alle børn til at trives.
  • Et kollegateam der ved at alle har et ansvar for at vedligeholde husets gode ”ånd”.
  • Et arbejdsmiljø med plads til humor.
  • Tæt samarbejde på tværs af huset og pædagogisk udvikling i fællesskab.
Scroll to top