IT-Supporter

til IT-afdelingen


Jobnr:

12432

Ansættelsestidspunkt:

19. januar 2026 24. april 2026

Lønindplacering:

TVÖD

Ugentlig arbejdstid:

30 timer

Særlige bemærkninger:

Skoleforeningen søger en IT-Supporter per 19. januar 2026 eller snarest derefter til den 24. april 2026 med mulighed for forlængelse. Stillingen er tidsbegrænset, da der er tale om et vikariat.

Er du vores nye kollega i IT- afdelingen hos Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.V.? Du vil være medansvarlig for driften af Skoleforeningens administrative og pædagogiske IT-systemer. Afdelingen står for systemernes vedligeholdelse og videreudvikling, yder brugersupport ved tekniske problemer og besvarer spørgsmål om nye produkter. Hvis du brænder for at skabe gode IT-brugeroplevelser, så er du den rette kandidat.

IT- afdelingen supporter ca. 1.700 kollegaer på deres administrative og pædagogiske arbejdspladser. Du vil arbejde i et team på 30 kollegaer. Der lægges stor vægt på en professionel og struktureret optræden i telefonkontakten med vores brugere. Det vil være en stor fordel, hvis du kender til Dansk Skoleforening for Sydslesvig e. V. og dens virke i forvejen. Arbejdssproget i Skoleforeningen er dansk (tysk er en fordel).

Ansøgningerne skal være Skoleforeningen i hænde senest den 28. december 2025, kl. 12.00

Nærmere oplysninger:

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til IT-Chef Leif-Olaf Truelsen-Knigge eller IT-Driftsleder Markus Brandt, IT-Kontoret, tlf. +49 461-5047157.

Handicap er ikke en hindring. Ansøgere med handicap, der er lige så kvalificerede som de øvrige ansøgere, har fortrinsadgang til stillingen.

Læs mere om Skoleforeningens behandling af dine personoplysninger i forbindelse med din ansøgning: Ledige stillinger/Oplysningspligt - Dansk Skoleforening (skoleforeningen.org)

Adresse:

Ansøgninger med relevante bilag og angivelse af stilling og jobnummer sendes til job@skoleforeningen.org

Ansøgningsfrist:

28. december 2025 12.00

Offentliggjort:

25. november 2025

Andre:

I Skoleforeningen arbejdes der med følgende:

  • Microsoft miljø
  • Virtualisering på Citrix Xen og HyperV, både klienter og servere
  • IP-telefoni via Innovaphone
  • Helpdesk systemet SysAid

Er det dig?

  • Du brænder for IT og viser gerne initiativ
  • Du beholder overblik
  • Du følger opgaverne til dørs og dokumenterer dine tiltag
  • Du er en team-player med godt humør
  • Du er tålmodig, også i hektiske situationer
  • Du arbejder selvstændigt og systematisk

Vi forventer, at...

... du har indgående kendskab til Microsoft Office og Windows på support niveau

... du hurtigt sætter dig ind i nye IT-systemer

... du er god til at formulere dig på dansk, både mundtligt og skriftligt

Arbejdsopgaver:

  • Understøtt aktivt IT- afdelingens daglige arbejde ved at modtage brugernes fejlmeldinger - næsten alt fra glemte adgangskoder til komplekse systemfejl
  • First og delvis second level supporter, der kan varetage arbejdet som helpdesk medarbejder.
  • Mulighed for at overtage egne projektområder
  • Brugeradministration i Skoleforeningens IT-systemer
  • Løsning af problemstillinger
  • Dokumentere løsningerne i helpdesk systemets vidensdatabase
  • Supportere Windows 10/11, SharePoint, Teams og MS Office, samt interne softwareløsninger

Vi kvalitetsevaluerer efter ITIL´s principper.

Du vil arbejde tæt sammen med din driftsleder og vores systemadministratorer for at troubleshoote og sparre omkring de daglige udfordringer, da helpdesk som første kontakt, altid har sin finger på pulsen af organisationen.

Scroll to top