Hvordan kan jeg være med?

Vær med til prøvespil!

Hvordan kan jeg søge om at blive optaget i SKURK?

Alle interesserede kan aflægge prøvespil, som vurderes i forhold til klang, melodisk og rytmisk forståelse samt musikalsk og personligt udtryk. Det er en stor udfordring at stille op til prøvespil, men har man først overvundet denne situation, er man parat til mange flere udfordringer!

Prøven foregår lørdag, den 14. september 2018, i en afslappet atmosfære på Christian Paulsen-Skolen i Flensborg med både bundne og selvvalgte opgaver. Når du vælger dit selvvalgte stykke, er det ikke sværhedsgraden, som er det vigtigste. Vælg noget du er tryg ved og som du kan spille rigtig godt – uanset hvor længe du har spillet og på hvilket niveau.

Ved optagelsesprøven vil vi gerne høre:

  • et selvvalgt stykke (3-5 min. varighed)*
  • en skala efter eget valg. Spilles legato og staccato – gerne i to oktaver
  • et uddrag af en orkesterstemme, som sendes til dig en uge før optagelsesprøven
  • du høres i dur/mol akkordhøring samt i rytmeimitation (efterklap af rytme).

*Det må gerne være med klaver- eller CD-akkompagnement, sørg selv for evt. akkompagnatør.

Hvordan tilmelder jeg mig?

For at tilmelde dig optagelsesprøven, skal du udfylde tilmeldingsblanketten til venstre og sende den, så vi modtager den senest mandag, den 9. september 2018.

Send blanketten til:
Hans Helgesen-Skolen
att.: SKURK
Schleswiger Str. 23
25840 Friedrichstadt

Nærmere information kan fås ved henvendelse til Bente Stenger på tlf. 04881-936811 eller via e-mail: bentestenger@arcor.de

Du modtager besked med posten om dit spilletidspunkt samt din bundne opgave.

Vi glæder os til at se dig til prøvespil!

Hent skema

Logo Skurk