Elevudveksling

Går dit barn i 4.-10. klasse? Så har du mulighed for at lade dit barn deltage i elevudvekslingen mellem Danmark og Sydslesvig. En uge i Danmark og en uge i Sydslesvig.

Mødet med Sydslesvig kan blive jeres barns første dannelsesrejse - et møde med en anderledes kultur, verden og familie. Jeres barn får knyttet tæt kontakt til et barn fra Sydslesvig, som har både dansk og tysk som modersmål og lever i et samfund, der er præget af mødet mellem flere kulturer. Jeres barn oplever noget nyt og bliver klogere på sin egen »kultur-formue«. Jeres barn har sit eget danske sprog til fælles med gæsteeleven fra Sydslesvig.

Mødet er gensidigt, så I vil i den ene uge have et Sydslesvigsk barn som gæst, der følger jeres familie og skolegang. Uge 2 tager jeres barn med hjem til det sydslesvigske barn. Nu følger jeres barn med i en dansk skole i Sydslesvig og møder den nye familie.

Hvem: Børn fra 4. klasse og opefter.
Hvor længe: 2 uger - 1 uge i Danmark og 1 uge i Sydslesvig (Læs mere omkring tidspunkter og din tilmelding under: "alt det praktiske" til højre)
Hvordan: Transport aftales indbyrdes mellem den danske og sydslesvigske familie
Aftaler: Gæstebesøg og fritagelsen fra undervisningen aftales af familierne med skolerne. Formidling sker via Rejsekontoret i Flensborg.
Forsikring: Eleverne er forsikret via deres private forsikringer. Eleverne er ikke forsikret via projektet.

 

1. Hvem kan blive udvekslingselev og værtsfamilie
Alle elever i 4.-10. klasse, som har lyst til at møde et barn fra det danske mindretal i Tyskland og som har tid og overskud til at have en gæst boende i 1 uge i uge 45, 46 eller 47, kan blive værtsfamilie. De vigtigste aspekter ved at være værtsfamilie er at tilbyde udvekslingseleven et trygt  hjemmemiljø, så den gode  oplevelse kan blomstre for begge parters vedkommende. Mad og en seng at sove i er selvfølgelig essentielt, ligesom omsorg er det.

Forudsætning er, at skolen siger god for det og accepterer, at deres egen elev er fraværende i 1 uge, men så til gengæld har en gæst med i 1 anden uge.

2. Hvad siger jeg vi ja til?
I siger ja til at give udvekslingseleven en god uge, men det forventes ikke at I skal ikke stille hele hverdagen på hovedet for at tilfredsstille gæste-eleven. Eleven oplever jeres hverdag, med skolegang og hvad den ellers indebærer af familieaktiviteter.

3. Hvad får mit barn/min familie ud af det?
At være værtsfamilie er en win-win situation for hele familien. Som familie i Danmark får besøg af tysk sprog og kultur i deres eget hjem. Og så alligevel ikke - I vil hurtigt mærke, at barnet ikke er en "rigtig tysker", men en "Sydslesviger". I vil helt sikkert se jeres egen kultur med nye øjne, og jeres børn vil opleve at ting, de de kender fra tysk- og historieundervisningen står som levende, jævnaldrene eksempel lige foran dem. Som familie i Sydslesvig får man dansk sprog og kultur ind i familien og hele familien får styrket deres sprogfærdigheder. Hvis kemien er der, kan det føre til en livslang relation med mange dejlige oplevelser sammen..

4. Hvordan foregår tilmeldings- og matchprocessen?
I kan downloade jeres tilmelding helt nederst under rubrikken "Alt det praktiske".  Rejsekontoret kigger hvilke elever der matcher hinanden, og kontakter begge parter. Når begge parter har sagt "ja" til hinanden, får I et matchbrev med hinandens kontaktoplysninger. Vores erfaringer viser, at familier og feriebørn, som har fået etableret en god kontakt (og helst et besøg) inden selve udvekslingen har den bedste oplevelse, også ift. at undgå afbrydelse pga. hjemvé. Tilmeldingsfristen er 19. september.

5. Hvad koster det?
Intet andet end tid og mad, el og vand og transportudgifter. Familierne aftaler selv kørsel frem og tilbage.

6. Hvad hvis kemien ikke er der?
Vi anbefaler at man får kontakt og mødes inden selve opholdet. Selvom man måske har de samme interesser, er der ikke garanti for at man passer sammen. Det er helt legitimt at melde det ud og Rejsekontoret vil kigge, om der er et andet muligt match.

7. Forsikring
Eleverne er forsikret via deres forældres syge-, ansvars, og ulykkesforsikring under udvekslingen.

8. Aftaler
Besøg og fritagelsen fra undervisningen aftales af familierne med skolerne

9. Ansvarsfordeling
Påhviler familierne, der siger ja til elevudvekslingen. De udvekslende familier har det fulde ansvar for at træffe de fornødne aftaler mellem elevernes familier, skolerne, evt. fritidshjem og SFOer.

Hvornår?

I uge 45-47

3. november - 23. november 2025

Tilmeldingsfrist?

19. september 2025

Hent din tilmelding her:

Tilmelding fra Sydslesvig

Tilmelding fra Danmark

Scroll to top