Om skolen

A. P. Møller Skolen ligger på "Auf der Freiheit" i Schleswig, ca. 45 km syd for den dansk-tyske grænse. Huset rummer både en fællesskoleafdeling (7. til 10. klasse) og en gymnasieafdeling (11. til 13. klasse). Det er således muligt at afslutte sin skolegang efter hhv. 9., 10. og 13. årgang.

A. P. Møller Skolen er en gave til det danske mindretal i Sydslesvig fra "A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal". Indvielsen af skolen fandt sted den 1. september 2008. 

A. P. Møller Skolen er en såkaldt fællesskole med gymnasial overbygning ("Gemeinschaftsschule mit Oberstufe") og hører under Dansk Skoleforening for Sydslesvig, der via egne skoler og daginstitutioner sikrer det danske mindretals børn og unge læring og udvikling. De danske skoler er ikke sprogskoler, men formidler dansk sprog og kultur til medlemmerne af det danske mindretal. A. P. Møller Skolens sprog er således dansk, hvilket bl.a. betyder at lærerne taler dansk og at der undervises på dansk.

Scroll to top