Verden rundt på seks dage

Verdens seks beboede kontinenter var omdrejningspunkt for den nyligt afholdte emneuge i Store Vi.

I lidt mere end en uge har eleverne på Store Vi-Vanderup Danske Skole været ude at rejse. 

Opdelt i grupper på tværs af klasser har de taget deres kuffert med i lufthavnen, tjekket ind til en ny destination, fået kontrolleret pas, scannet boardingpas og taget plads i flyveren. 

Så er de blevet fløjet til et af de seks beboede kontinenter, Jorden har at byde på, og her har de fordybet sig i kultur, traditioner, tal og fakta, seværdigheder og mærkværdigheder.

Hver dag et nyt kontingent. 

Der er fremstillet boomeranger i Australien (Oceanien), lavet masker og danset en masse i Afrika, spist med pinde i Asien, arbejdet med kakao og Inka-riget i Sydamerika, spillet (is-)hockey og curling i Nordamerika, som i denne uge var begrænset til Canada, og arbejdet med hovedstæder, flag og måder at sige »goddag« på i Europa.

Det har været sjovt, men det har ikke kun været for sjov, siger skoleleder Henner Bock.

- Det er vigtigt, at der også kommer læring og viden med ind – samtidig med, at det er sjovt. Det er en måde at åbne verden på, en måde at være sammen på tværs på og en måde at lære hinanden at kende på, siger han om emneugens formål.


STYRELSEN AFVISER FORHANDLINGSRESULTAT OM PÅBUDDET

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Dansk Skoleforening for Sydslesvig har besluttet at stoppe de igangværende forhandlinger med fagforeningerne og anmode Sydslesvigudvalget om accept af at starte helt nye forhandlinger efter sommerferien 2026.

Fremtidshelte fra Satrup

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

5.-6. klasse på Satrup Danske Skole vil lære at reparere deres tøj i stedet for at smide det ud. Til det formål har de søgt – og vundet – penge i en konkurrence udskrevet af VR Bank Nord.

Scroll to top