Trivsel og læring hænger sammen

Trivsel og læring hænger sammen

På Cornelius Hansen Skolen har alle elever i starten af skoleåret haft to trivselsdage.

- Det er ikke noget, vi afholder, fordi vi tænker, at eleverne så skal trives rigtig meget på de her to specifikke dage. Trivsel er noget, der skal være bredt ud over alle skoledage, og noget vi har fokus på hele tiden, siger skolens leder Pernille Hansen Brown.

- Når vi gør det nu i starten af skoleåret, er det overordnede formål, at vi får lagt nogle gode grundsten for vores læringsfællesskaber i det kommende skoleår. Det er lang tid siden, at eleverne har været sammen i et læringsfællesskab. Så det er et godt tidspunkt til at reflektere og tale om, hvordan vi gerne vil være sammen, siger hun.

De ti årgange på skolen har arbejdet med mange forskellige ting i forhold til trivsel. I 10. klasse har de været sammen med en motivationstræner og har lært om, hvordan de motiveres, og hvordan de motiverer hinanden, og hvad der er vigtigt for at arbejde motiveret. I en anden klasse har de kigget på, hvordan man udnytter hinandens ressourcer i læringsfællesskabet.

- Vores 9. klasse skal i år i gang med deres store projektopgave, så der arbejder de med, hvordan man danner grupper, hvad der er vigtigt at have med af forskellige kompetencer i en gruppe, og hvordan årgangen kan blive god til at danne grupper, der tager højde for, at folk er forskellige, siger Pernille Hansen Brown.

Et godt fundament

På Cornelius Hansen Skolen har man en fleksibel indskoling. Det betyder, at elever i første og anden klasse undervises sammen.

- Vores to nye 1/2 klasser danner jo helt nye læringsfællesskaber. Eleverne får i løbet af de to trivselsdage nogle gode oplevelser med hinanden og lærer om konflikthåndtering, siger skolelederen.

- Det særlige her er, at du har en gruppe med nye i 1. klasse og en gruppe med lidt mere erfarne elever i 2. klasse. De kan givet nogle af deres erfaringer videre til indskolingseleverne, siger Pernille Hansen Brown:

- Der er en sammenhæng mellem trivsel og læring, som vi altid skal have fokus på. De to ting forudsætter hinanden og kan ikke deles op. Tilsammen danner de et godt fundament for en skole.


Action i børnehøjde

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Hvert af Skoleforeningens 54 dagtilbud har modtaget en Action Kids-kasse fra Grænseforeningen. I kasserne er der gode, sjove og nemme muligheder for at få bevægelse ind i hverdagen bygget op om fire forskellige historier. I år er »Cirkus« kommet til.

Efterskoleophold rammes af nye regler

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

10.-klassebevis i Danmark anerkendes ikke længere i Tyskland. Derfor kan man ikke fortsætte på gymnasiet i Sydslesvig efter et efterskoleophold i 10. klasse. Der søges om dispensation til dem, der allerede er optaget.

Scroll to top