Samarbejde i mindretallet giver musik i skolerne

Skoleforeningen har været nødt til at sløjfe tilbuddet om danske koncerter i skolerne. De to mindretalsorganisationer SSF og SdU er sprunget til med hjælp.

En, måske to toner var slået an, og så var børnene med: Mandag den 23. februar gav de tre musikere i Astro Buddha Agogo koncert på Hanved Danske Skole, og indskolingen, 3. klasse samt førskolebørnene fra børnehaven inde ved siden af var publikum.

Der lød skønne jazztoner krydret med lidt samba og gospel ud over børnene, der vippede med fødder, klappede i hænder og endelig blev forløst, da de til sidst blev spurgt, om de ville rejse sig op og danse med.

Efter koncerten stod børnene i kø for at få autografer, og de voksne gik rundt med store smil og blev enige om, at det var svært at være i dårligt humør efter sådan en oplevelse. 

Men sådan en oplevelse er ingen selvfølge.

Garanteret koncerter

Skoleforeningen har i flere årtier haft et samarbejde med Sydslesvigsk Forening (SSF) og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU) samt organisationen »Levende Musik i Skolen« (LMS) for at tilbyde skolekoncerter i Sydslesvig, 

Det betød, at samtlige fællesskoler hvert år fik tilbudt en koncert for 9.-10. klasse, og da før- og indskolingen årligt fik tilbudt en koncert på skift mellem skoledistrikterne, betød det, at alle børn ville opleve én skolekoncert i deres tid i før- eller indskolingen og mindst én koncert i overbygningen.

Mellemtrinnet er i forvejen dækket af, at SSF hvert år arrangerer skolekoncerter med Sønderjyllands Symfoniorkester for 4. og 5. klasse. 

Men presset økonomi i Skoleforeningen har nu presset foreningen til at spare på mange spændende ting, der ligger ud over den skemalagte undervisning, såsom boldstævner, korstævner, atletikstævner – og koncerter.

Som en dag uden farver

Og det til stor fortrydelse for Skoleforeningens faglige medhjælper for faget musik, Ture Pejtersen.

- Musik i skolerne er vigtig, fordi musik er en del af vores kultur og kulturarv, og den kulturarv vil vi gerne bevare og videreføre, siger han. 

Diverse studier har vist, hvilke positive indvirkninger og stimulering musik kan have på mennesker, men det er ikke dem, Ture Pejtersen skeler til, når han skal argumentere for, hvorfor han synes, musik er »en uhyre vigtig ting«. 

- Et liv uden musik ville være som at vågne op til en dag uden farver. Og tænk på, hvor meget tid du selv bruger på at høre musik eller gå og nynne en melodi. Det er faktisk meget – og i forhold til, hvor lidt musik fylder på skoleskemaet, er der en enorm kløft, siger han.

Plaster på såret

Med Skoleforeningens trængte økonomi ville den kløft være blevet endnu større, hvis ikke de to samarbejdende mindretalsorganisationer havde syntes, det var så ærgerligt, at de sprang til med hjælp.

I dette skoleår har SSF og SdU således købt seks LMS-skolekoncerter, som skoler og børnehaver har kunnet vinde i en lodtrækning.

- For os er det en selvfølge, at vi går ind og gør det, vi kan, for at eleverne fortsat får de oplevelser. Det er derfor, for kulturen, vi er her. Vi er jo er den kulturelle hovedforening i Sydslesvig, og vi laver også kultur for børn, siger Nina Lemcke, der er kulturkonsulent i SSF.

Vinderne af årets seks koncerter blev Sct. Hans Børnehave, der den 14. november havde koncert med HeartBeat Group på Jørgensby-Skolen, Satrup Danske Skole, som havde Heartbeat på besøg samme dag, samt Nibøl Danske Skole, Hanved Danske Skole, Gottorp-Skolen og Hiort Lorenzen-Skolen, der alle har nydt godt af Astro Buddha Agogo henholdsvis den 23. og 24. februar. 

- Der er ikke længere nogen systematik over, at alle børn i Sydslesvig vil opleve en LMS-koncert, men at SSF og SdU køber koncerterne til os, er dog et plaster på såret, siger Ture Pejtersen.


Unge gæster i Landdagen

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Torsdag den 26. februar var 9. og 10. klasse fra Sønder Brarup Danske Skole på besøg i den slesvig-holstenske landdag. 

SAR? Hvad er det?

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Du har måske hørt ordet før, og du er måske også blevet spurgt, om du vil stille op, men du ved ikke rigtig, hvad samarbejdsrådet egentlig er? Her kan du blive lidt klogere.

Eksamensopgaverne er klar

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Midt i februar afleverede Skoleforeningens eksamensudvalg i tysk eksamensopgaverne til 9. og 10. klasse i de danske skoler i Sydslesvig. Arbejdet med opgaverne har stået på siden sommerferien.

Scroll to top