Emnedage

Omlagte dage på Cornelius Hansen Skolen

I år sætter »Uge Sex« fokus på krop, myter og misforståelser. Det har Cornelius Hansens-Skolen I Flensborg også valgt at gøre. Skolen bruger to emnedage på forskellige forløb, som eleverne skal igennem – blandt andet om kønssygdomme, førstehjælp og kønsidentitet. Skolen havde blandt andet inviteret Dansk Sundhedstjeneste og Deutsches Rotes Kreuz. 

Omlagte dage på Cornelius Hansen Skolen

Nadine Schmidt, lærer på Cornelius Hansen skolen er en af initiativtagerne til de omlagte dage. Hun kommer ud fra sin 8. klasse mens eleverne sidder fordybet over computerne og er ved at læse sig ind på emnet køn og identitet. Nadine Schmidt fortæller:

- Vi prøver at lægge os op ad Uge 6, som er Sex og Samfunds undervisningskampagne. Hvert år i uge seks sætter Sex og Samfund fokus på et tema relateret til køn, krop og seksualitet.

Sex og samfund skriver sådan her om initiativet på deres hjemmeside:

»Hvert år tager kampagnen et nyt tema op, der ruster børn og unge til at håndtere dilemmaer og muligheder relateret til unges hverdag og trivsel«.

Det er første gang, at skolen tager udgangspunkt i uge 6 og bruger det som afsæt til deres omlagte dage. 10. klasse tager i hvert fald rigtig god imod tilbuddet. I gangen foran deres klasselokaler sidder tre drenge helt koncentreret over deres computeren, mens de læser højt om kønsvorter. Lidt senere skal de fremlægge, hvad de har fundet ud af for de andre i klassen.

Joshua Feddersen, Eike Davids og Dominik Berisa synes, at det er fedt at blive klogere på emnet kønssygdomme. Det er noget viden, som det er vigtigt at have. Derudover fortæller de, det rart at have tid til at fordybe sig i et emne og lave noget andet end normalt. 

Hjertemassage

I sportshallen er 7. klasserne i hvert fald i gang med at lave noget andet end normalt. Inddelt i par, og med en benløs dukke imellem sig, er de ved at give hjertemassage i takt til Bee Gees ”stayin’ alive”. Michael Denninghoff og Jesse Levsen fra Deutsches Rote Kreuz har hele udskolingen forbi dagen igennem, så de kan lære at give hjertemassage. 

Inden eleverne nåede til det med hjertemassagen, har de to veltalende unge herrer gennemgået, hvad man skal gøre, inden man sætter en hjertemassage – som sloganet lyder ” Prufen Rufen Drücken”- altså først tjekke, om der er liv, så ringe efter ambulancen og så give hjertemassagen. 

Alle eleverne følger underviserne med øjnene, og blikkene klæber sig fast ved ordene, der kommer ud af munden på Jesse Levsen, som virkelig formår at holde dem fast. Koncentrationen er næsten til at høre. Det er sjældent, at der er så stille, når to syvende klasser er samlet for at få undervisning. Man kan ikke sige andet end, at eleverne motiverede og interesserede.

Rasmus Ravn, naturfagslære på årgangen, er også ret imponeret over både klasserne og de to undervisere, som virkelig formår at få én til at forstå, hvad man skal gøre i et nødstilfælde. Rasmus Ravn siger:

- Eleverne har virkelig været glade for at blive undervist på en anden måde. Særligt det med at kunne prøve det på egen krop, gør noget for forståelsen.

Det gør vi igen

Nadine Schmidt supplerer:

- Det er nok noget, vi vil gerne gøre igen. Næste gang skal der inviteres flere gæster. Gæstelærerne giver eleverne et andet input og forståelse for emnet.

Sex og samfund har produceret undervisningsmateriale, der henvender sig til de forskellige klassetrin, og deres hjemmeside er en guldgrube af inspiration. Men man skal dog være opmærksom på, at det er en interesseorganisation og nogle mere konservative kræfter mener, at organisationen er for alternativ i deres kønssyn. Det har ikke betydet noget for Nadine Schmidt´s elever, som hun siger.

- Jeg synes, det er dejligt, at eleverne kan arbejde på en anden måde med noget, der berører dem direkte. Min klasse har fundet ud af, at de i forhold til kønsidentitet er utrolig privilegerede, selvom der også er nogle faste rammer for deres identitet. Mine elever er begejstrede og meget åbne for at lære nyt

Nanna Sarauw


Royal udfordring for de ældste i Nibøl

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Inspireret af januars tronskifte i Danmark, har de ældste elever i Nibøl lavet egne monogrammer. Og det har på været med til at løfte fællesskabet.

Førstehjælp på skoleskemaet

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

For nylig havde Treja Danske Skole sat en hel formiddag af til at lære førstehjælp. Men det kunne sagtens have meget mere.

Scroll to top